Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 Harald Haarfagre.
Omgreb ej alene har vakt Haralds Efterlignelseslyst , men ogsaa ladet ham
fole Nedvendigheden af at sikkre sig Besiddelser i det Nordenfjeldske, paa
hvilke den ragnarske Mt ingen nedarvede Fordringer havde, og som vanske
ligt nogen Erobrer fra Osten kunde naa. Sagnet har imidlertid paa en
mere romantisk Maade forfkjsnnet Beretningen om Haralds fsrste Erol^
ringstog, ved at lade Kjcrrlighrd give Anledningen dertil. Dog fortelles
dette paa to forskjellige Maader. De paa Island optegnede Kongesagaer,
der berette om Harald og hans Erobringer, ncrvne Gyda, Tatter afKong
Erik paa Hordeland, som den Mo, hvis Haand Harald sogte at vinde ved
at underkaste sig hele Norge. Hun opfostredes, fortcelle de, hos en mcrgtig
Bonde paa Valdres. Harald vilde have hende til sin Frille, fordi hun var
fager og af et stolt Sind. Terfor sendte han nogle Mcend ester hende;
men da de frembare sit LGrende for hende, svarede hun , at hun ikke vilde
opoffre sin kvindelige Mre for en Konge, der ikke havde stsrre Nige at
raade over end nogle Fylker; hun undredes over, at der ikke fremstod nogcn
Konge, der vilde underkaste sig Norge ligesom Kong Erik i Uppsala havde
underkastet sig Sverige, og Kong Gorm Danmark. Sendemamdene forestil
lede hende, at Harald var mcrgtig nok og god nok for hende, men forgje
ves. Te maatte drage bort med uforrettet Sag, og ved deres Afrejse gjen
tog Gyda endnu engang, hvad hun allerede havde sagt, idet hun bad dem
hilse Kong Harald og sige ham, at hun alene vilde samtykke i at blive hans
Egtehustru paa det Vilkaar. at han forinden, og for hendes Skyld, havde
underkastet sig hele Norge og herskede ligesaa frit derover, som Kong Erik
over Sverige eller Kong Gorm over Danmark; thi forst da, meente hun,
kunde han fortjene Navn af Thjodkonge. Sendemcrndcne frembare disse
Ord for Kong Harald, og meente at hun burde lide Straf for sit Overmod.
Men Harald sagde at hun aldeles ikke fortjente Straf, og derimod skulde
have mange Tak for sine Ord, thi hun havde mindet ham om, hvad han
undredes over ikke for var faldt ham md. Og", sagde han, det lover jeg
helligt, og derpaa kraver jeg den Gud til Vidne, som har skabt mig og
raader for Alt, at jeg ikke skal skarre eller kcrmme mit Håar, forend jeg har
indtaget hele Norge med Skatter og Skylder eller i modsat Fald do". Og
Hertug Guthorm, tilfojes der, takkede ham for disse Ord, og sagde at det
var kong/ligt at holde dem ’).
Gt i Norge optegnet Udtog af Kongesagaerne har derimod fslgende
Fortcclling. «Ter var en Me ved Navn Nagna den overmodige (lun
likuluw), som ejede nersten hele Land, Thoten og Einabygden; hun skal
have vcrret overmaade fager. Hun var en Tatter af Adils den rige, hvis
i) Snorre, Harald Haarf. S. Cap. 4. Flatsbogen om Harald Haarf. Cap. 3.
Olaf Tryggv. Saga Cap. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
