Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 Harald Haarfagre.
har opbevaret os mange Utringer deraf. Harald", heder det etsteds, lagde,
naar han havde underkastet sig et Fylke, noje Merke til Herserne, de mceg
tige Vsnder og alle dem, af hvilke han maaskee kunde vente sig noget For
ssg til Opstand ; han gav enhver Valget mellem at blive hans Tjcnestemand
eller forlade Landet, eller ogsaa lide haard Medfart, ja endog miste Livet;
nogle bleve lemlcrstede van Hcrnder og Fodder. I hvert Fylke tilegnede
han sig alt Odelsgods, og alt bebygget og «bebygget Land, ja endog Ssen
og Våndene ; alle Bsnder skulde verre hans Lejlcendinger, saa og de, som
ryddede Skovene, Saltbrcrnderne ved Stranden og allelcegere og Fiskere;
de vare alle uden Undtagelse Kongen tjenestepligtige" ’). Kong Harald har",
sagde en Hovding, gjort alle Mcrnd i de af ham erobrede Fulker til Trcrlle
og Tyende; det samme maa de ovrige vente sig, dersom de ikke vcrrge sin
Ejcndom og sin Frihed, som de bedst formåa; de have Valget mellem dette,
og at blive Kongens Trcrlle"
En af de mcrgtige Mcend, der allerforst ftivilligt traadte i Haralds
Tjeneste som hans Vasal, var den haalogalandske Jarl Haakon Grjot
gardsM. Han var en Son af den ovenfor navnte Jarl Grjotgard Her
laugsftn, der var bleven dmbt af en Berserk i Selven indenfor Agdenes,
hvor han ogsaa blev hojlagt. Haakon synes ester sin Fader at have arvet
Besiddelser baade paa Haalogaland og Nordmsre, og iscrr at have opholdt
sig paa Irje (Orlandet). Han tom, fortcelles der, fra Wc med et bety
deligt Antal Slridsmcend for at underststte Kong Harald ; det forstaar sig
selv, at han blev hans Mand. Saaledes forsterket, rykkedc Harald md i
Gauldalen, hvor to Konger, den ene over Gauldolafylke, den anden over
Strindafylke^), vovede at scrtte sig til Modvcrrge, men de faldt begge i
Slaget, og Harald undcrkastede sig de tyende Fylker, af hvilke han gav
Strindafylke i Forlening til Haakon Jarl. Nåden kom nu til Stjordola
fylke^), der ester et Slag, som Harald vandt, ligeledes underkastede sig.
Kongerne i Indherreds eller indre Throndhjems fire Fylker, Skeynafylke,
Verdslafylke, Sparbyggjafylke og Eynafylke droge nu i Forening mod
Kong Harald, men i det Slag, han holdt med dem, bleve de overvundne.
l) Egils Saga, Cap. 4.
’) Egils Saga, Cap. 3.
’) Strindafylke indbefattede, idetmindste i scnere Tider, ej alene det nuvcrrende
Strinden, men ogsaa Frosten og Lexviken.
4) Stjordslafylke indbefattede Stordalen, Scrlbo og Klcebo.
b) Skeynafylke indbcfattede foruden Bk»un (Skougn) ogsaa Yttersen med Mos-
viken; Verdslafylke er det nuvcermde Verdal; til Sparbyggjafylke hsrte Spar-
buen, Stod og Snaasen; Eynafylke indbefattede Indersen, Beitstaden og Ve-
ran. Kongen i Eynafylke stal have boet paa Indersen, rimeligviis paa Saurs-
haug eller Saxhaug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
