- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
470

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470 Harald Haarfagre.
skulde det synes, som om Haakons Underkastelse maatte verre tilstrekkelig til
at lcrgge baade Naumdal og Haalogaland under Haralds Hevredomme.
Vist rr det, at Haalogalands Underkastelse omtales, som om den fulgte umid
delbart ester Throndhjems og Naumdelafylkes >). Men dmne Underkastelse
synes dog endnu kun at have bestaaet i Navnet, og dm at enkelte af Fyl
kets mest ansecde Mcrnd, som Haakon Jarl, hyldeoe Kongen. Fire Aar ester
fandt Harald drt endnu nodvendigt at sende Bud ester de mcrgtige Mcrnd
paa Haalogaland, ftnn endnu ikke havde vcrret hos ham, for at de skulde
hjelpe ham. En af dem, ved Navn Brynjulf, blw fsrst da af Kongen
hsjtideligt forlenet med Retten til at handle med Finnerne og krceve Skat
af dem, og dog siges det udtrykkeligt, at baade Brynjulf og hans Fader
Bjargulf allerede lcrnge for den Tid havde udovet denne Net! de havde
altsaa udsvet den paa Vsndernes eller Hauldernes egne Vegne Mm
denne Ret var Kongens vigtigste Rettighed paa Haalogaland. Saalcenge
Kongen ej var i Besiddelse deraf, kan han altsaa heller ikke have vcrret i
fuldkommen Besiddelse af Fylket.
Gfter Erhvervelsen af Naumdolafylke, vendte Harald tilbage til Thrond^
hjem, hvor han forblev denne Vinter, og som han fra nu af kaldte sit rette
Hjem 2). Hans Grunde derfor ere ikke vanskelige at indsee. Throndhjem
udgjorde den fornemste og folkerigeste Teel af hvad der dengang ansaaes som
det egentlige Norge, nemlig det Nordenfjeldske, hvor det ragnarske Dynasti
aldrig havde hersket, og hvortil det saaledes ingen Nettighedrr havde. Som
Konge paa Vestfold og Oplandene var Harald endnu, om ej i Virkeligheden,
saa dog af Navn, Svia- eller Dane-Kongernes Vasal. Hvis han erkl^rede
sit egentlige Hjem, Vestfold og Oplandene, for det fornemste af de Landska
ber, han enten havde erobret eller agtede at erobre, vilde han ftlgelig derved
ogsaa udstrcrkke Svia- eller Danekongernes Fordringer til alle de Besiddel
ser, han underlagde sig. Men tvertimod var det nu hans Hensigt, ogsaa
at unddrage sine Arvelande fra fremmed Hsjhed, og dertil gaves intet be
dre Middel, end at stille dem, ligesom de svrige Fylker, i et Slags Af
hamgighedsforhold til Throndhjem. Derved maa han og have smigret Thrsn
dernes Forfcrngelighed og sikkret sig deres Medvirkning ved hans fortsatte
vcrret et Forraadskammer. Se herom Suhms Hist. af Danmark, 2det Vind,
hvor en Afbildning af Hejen findes, jvfr. Krafts Topogr. statist. Beffrivelse
over Norge, 11. 237.
!) Ggils Saga Cap. 3 siger udtrykkeligt, at Haalogaland underkastedes Harald
famtidigt med Naumdal. Fagrstlnna Cap. 12 siger ogsaa at Harald underka-
stede sig Throndhjem og alt Landet derfra til Finmarken paa een Gang; men
henforer dette urigtigt til en sildigere Tid.
’) Egils Saga Cap. 7, 8. Ivf. ovenfor S. 328.
’) Snorre, Har. Haarf. Saga Cap. 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free