- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
472

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

472 Harald Haarfagre.
sagn. Den adskiller sig fra den crldre episk-mythologiske Digtning ved sine
Kunstlcthed og derved, at den ej, som denne, kan kaldes en umiddelbar Na
turdigtning, udsprungen as en barnlig Trang til at indklcrde de religiose og
heroiske Sagn i fyndige Vers , lette at erindre, men at den som oftest kun
er et Foster af Strcrben efter en mcrgtig Mands Wdeft eller Velsn
ning. Thi scrdvanligviis fremsagde Skalden sit Hcrdersdigt for den, det
gjaldt, i Forventning om at belonnes med en rig Gave, og den Konge el
ler Hovding, hvis Bedrifter paa den Viis bleve besungne, betragtede Skalden
omtrent saaledes, som man i senere Tider betragtede en Annalist eller kongelig
Historiograph i Skaldeversene bleve sideneftrr erindrede og anfsrte som
uomstodelige Beviser paa at de i dem omtalte Vedrifter virkelig havde fun
det Sted Man skulde nersten formode, at det er det brogede og paa
Afverlinger saa rige Vikingeliv, der fsrsl har frembragt dette Slags Poesi.
Det var en let Sag for Harald at skaffe sig dygtige Hirdmcrnd, da
de meest udmerkede Mcrnd fra saa mange Fylker allerede flokkede sig til
ham og kapprdes om at komme i hans Tjeneste. Iscer stal hans eget Skib
have vceret ypperligt bemandet. Det var et stort Langskib eller saakaldt
Drageskib, fordi det var, smykket med et Dragehoved i Forstavnen og Hale
i Bagstavncn. Paa dette Skib havde han kun sin Hird og Ulfhednerne.
De meest udssgte blandt Hirden havde deres Plads i Forstavnen, hvor Kon
gens Merke (Banner) vajede, som det var deres Pligt at forsvare.
Agtenfor dem, indtil det saakaldte var Rausnen , hvor Ulfhednerne
stode. Foruden dette Skib havde han ogsaa mange andre Skibe, beman
dede med anseelige Mcend.
15, FMrnc mcllcm Throndhjcm og Sogn undcrtuinges.
De Fylker, mod hvilke Harald nu ncrrmest havde at vende sine Vaaben,
vare Nordmore og de evrige vestlige Kystfylker. Paa Nordmsre herskede i
den Tid en Konge ved Navn Hunthjof, der rimeligviis nedstammede fra
den paa Halfs Tid bckjendte Kong Hogne i Njards; han havde en Son
ved Navn Sslve Klove; begge vare store Krigsmcend. Hunthjofs Svoger
og Sslves Morfader var Kong Nokkve i Naumsdal. Disse Konger er
farede snart, at Harald rustede sig for at underlcrgge sig deres Niger, og de
’) Det heder derfor i Fortalen til Snorres Kongesagaer: Hos Harald Haar-
fagre vare Skalder, disses Kvcrder kan man endnu, ligesom og Kvcrderne om
de Konger, der sidenefter herstede i Norge. Vi have meest holdt os til, hvad
der siges i de Kvcrder, der fremsagdes for Hsvdingerne selv eller deres Ssnner;
vi ansee alt det for sandt, som i disse Kvcrder sindes om deres Krigstog eller
Slag". — I Kongesagaerne ere derfor og Skaldeversene anfsrte ligesom ellers
Diplomer og Aktstykker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free