Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 Harald Haarfagre.
ten af dem), og Brynjulf havde den ligeledes. Brynjulf var gift med en
Datter af Ketil Hong, Nerssfkendebarn til Thorolf og Grim, Kveldulfs
Ssnner Han og hans Son Baard fulgte strax Kongens Opfordring,
og begave sig om Hesten ned til Throndhjem, hvor Kongen tog saare venligt
imod dem, gjorde Brynjulf til sin Lendermand, bekreftede ham i Forlenin
gen med Finneferden og Finneskatten, og gav han desuden andre store For
leninger. Han rejste derpaa hjrm, men Vaard blev tilbage som Kongens
Hirdmand. Han, Olve Hnuva og Thorolf bleve snart fortrolige Venner;
Thorolf havde sin Plads mellem dem begge, og fulgte Sommeren efter med
Kongens Samtykke Vaard nordefter, da denne skulde drage hen og gifte sig
med Sigrid, eneste Datter og Arving af den rige Herse Sigurd paa
Sandnes, paa Alast (Alstensen) ved Vefsenfjorden, hvilket Bryllup allerede
for Brynjulfs og Baards Nejse til Throndhjem havde veret aftalt. Ved
dette Bryllup traf Thorolf mange af sine Frender-), med hvilke han nu slut
tede Venskab; siden fulgte han de nygifte hjem til Torge, opholdt sig der
om Sommeren, og rejste om Hssten med Baard tilbage til Throndhjem.
Men endnu samme Vinter dsde Brynjulf. Nu overdrog Kongen alle hans
Forleninger til Baard, som drog hjem til sine Gaarde og blev en megtig
Hovding, medens Thorolf blev tilbage ved Hirden
Det var saaledes lykkets Harald, paa faa Aar at underkaste sig Thrond
hjem og alle Kystfylker, ligefra Finmarken til Sogn. Af dette var han
allerede forhen i Besiddelse, og til Erhvervelsen af hele Norge manglede han nu
kun Viken, Hordafylke, Nygjafylke og Egdafylke, eller en Deel deraf, foruden
Thelemarken og maaskee nogle andre Oplandsdistrikter. Han synes at have
lagt Vind paa, enkeltviis at knytte de fornemste Mend i hvert Fylke til
sig ved Forleninger, og tillige at have deres Sonner om sig i sin Hird, hvor
ved de bleve etflags Msler eller Underpant paa Foreldrenes Troskab, me
dens de tillige ved deres hoje Byrd og evrige Anseelse spredte Glands over
Hirden og Kongens hele Hofholdning. Man maa formode at det iscrr var
fra Harald Haarfagres Tid af, at den gamle Wttebenevnelse Herse be
gyndte at ombyttes med det i de selgende Tider sedvanlige Lendermand
(lencir masr, egentlig en Mand som har faaet Land i Forlening). Thi
vel heder det, hvor den af Harald indfsrte Feudalforfatning omtales, at hver
Jarl havde flere Herser under sig; men Titelen Herse" der var arvelig
i Slcegten, og som betegner en selvstendig Myndighed, passer ikke godt med
den nye, fra Kongens Grundbesiddelse udledede Myndighed, der blev Haralds
2) Egils Saga Cap. 8.
2) Brynjulfs Hustru hed Helga og var Datter af Ketil Hsna; Kveldulf var Ke-
til Hsngs Ssflendebarn.
’) Egils Saga Cap. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
