Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
Kong Erik og Aake i Vermeland.
Hertug Gulhorm havde faaet Viken i Forlening, men kun til Svinesund, det
bedste Tegn paa at Harald endnu ikke havde underkastet sig Landet ssndenfor
dette. Og endog ide Fylker, som Harald allerede hadde underkastet sig, var
der flere Hsvdinger og Bsnder, som havde lovet Sviakongen Lydighed. Alt
dette fik Harald at vide oppe i Throndhjem, og fandt derfor at det var paa
hsj Tid, at han drog sydefter for at vcrrne om sit Rige. Han begav sig
derfor paa Vejen eftcr at have vcrret flere Aar borte fra sit oprindelige
Hjem ’I. Da han var kommen til Viken, stevnede han strar Thing med
Bsnderne paa Vingulmark og satte dem haardt irette for deres Forræderi.
Nogle negtede Sagen og undskyldte sig, andre bleve overbeviste og maatte
betale Boder eller lide Straf. Derfra drog han til Naumarike og gik frem
paa samme Maade. Henimod Vinteren fik han vide, at Kong Erik red
omkring i Vermeland paa Gjesten med sin Hird. Harald besluttede at
gjere ligesaa, drog over Eidskogen, og kom frem i Vermeland, hvor han lod
tilsige Gjestebud for sig. Her traf det besynderlige Tilfcrlde sig, at begge
Konger kom fredeligt sammen, saa godt som under ert Tag. Den mcrgtigste
Vonde i Vermeland, ved Navn Aake, fordum Halfdan Svartes Mand og
paa denne Tid noget til Aars, indbsd baade Harald og Erik til Gjestebud
hos sig paa samme Dag. De indfandt sig ogsaa med sine Folk, og bleve
ypperligt bevertede. kun med den Forstjel, at Erik og hans Mcend bevertedes i
en gammel Stuebygning, og med gamle, dog kostbare og prcegtige Kar og Bo
have, medens Harald og hans Mcend fsrtes i en ny Bygning, og alt detVord
redskab, de benyttede, var nyt og blankt. Ta Asskedsdagen kom og Hestene
stode opsadlede, kom Aake med sin tolvaarige Ssn Übbe til Harald, og bad
ham at tåge denne i sin Tjeneste, og, hvis han troede at skylde ham noget
Venskab for den Velvilje der var bleven ham viist, at lade Ssnnen nyde
godt deraf. Kongen lovede det, takkede ham hjerteligt for den gode Mod
tagelse, og tilsagde ham sit Venskab. Til Slutning kom Aake frem med
herlige Gaver og kyssede Kongen. Drrpaa gik han til Kong Erik, der og
saa stod rejsefcrrdig, og just ikke var meget blid. Aake gav ogsaa ham gode
Gaver, men han svarede lidet dertil, steg tilhest og red afsted. Aake fulgte
ham et Stykke paa Vejen. Da de kom md i en Skov ncer ved Gaarden.
begyndte Erik at spsrge ham, hvad den Forstjel skulde betyde, som han
Ifvlge Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 13, drog Harald, som ovenfor
anmerket, umiddelbart fra Thrandhjem til Viken, og havde ifslge Cap. 44
varet borte i 4 Aar. Egils Saga og Flatebogen lade ham — hvad der og
er sandsynligere — vende tilbage til Thrcndhjcm, hvor han ifslge den fsrste end-
nu opholdt sig en Sommer og en Vinter, saa at han fsrst den 6te Sommer
efter sit Opbrud mod Norden vender tilbage til Viken. Og rimeligviis er
han dragen tilbage over Land, ikke, som Snorre siger, til Ses. Hans Skibe
kunne senere verre komne ester.
Munch. Tet norsie Felts Historie. /. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
