Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 Harald Haarfagre.
Forhold. Men deels maa vi erindre, at den Magt, Harald allerede
fra Begyndelsen udovede over Vestfold, neppe kunde vare mulig uden at
grunde sig paa en betydelig Overvegt i Ejendom, deels maa det, efterat
han nu engang havde underlagt sig det ovrige Norge, have vceret ham let,
ligrsom det upaatvivlelig var hans Onste, at erklocre den af ham indforte
Forfatning ogsaa gjeldende i sit Arveland, for at scrtte dette paa samme Fod
som de ovrige. Man seer idetmindste af de hyppige Udvandringer, som
fandt Sted fra Haralds andet Arveland, Sogn, at dettes Vilkaar ej var
forskjelligt fra de ovrige Fylkers, og saaledes bliver det vel rimeligt at an
tåge, at Haralds nye Indretninger have strakt sig over hele Norge, og at
han lige fra Finmarken til Gaut-Elven erklcrrede sig for Grundens Ejer.
Om det rette Aar, i hvilket Hafrsfjordsslaget fandt Sted, er der allerede
talt. Det henfsres i Sagaerne udtrykkrligt til 872, og man vil heller
ikke finde noget Aarstal, som bedre passer mcd alle de svrige chronologifke
Angivelser.
18. Bcgivcnheder paa Haalogaland. Thorolf Kveldulfsssn.
Vlandt dem, der iscrr havde udmerket sig i Hafrsfjordslaget, vare
Lendermanden Baard Brynjulfsson fra Haalogaland og hans Ven, Thor»
olf KveldulfssM. De havde begge kcempet paa Kongens eget Skib, og
vare begge blevne haarot saarede; rimeligviis havde de ogsaa selv stodt til
hans Flaade med egne Skibe, det siges idetmindste udtrykkeligt om Thorolf,
hvis tappre Huuskarl Thorgils Gjallande ssrte hans Skib, medens han
selv var ombord paa Kongens. Vaade Thorolf og Vaard laa lenge af
deres Såar, men Thorolf kom sig, medens Baards Såar fordcerredes, og
omsider endte hans Liv. Da han folle Dsden ncrrme sig, bad han Kongen
om at tillade ham selv at bestemme, hvorledes der efter Dsden skulde for
holdes med hans Arv. Kongen gav sit Minde dertil. Han erklerede da,
at han overlod alt hvad han ejede i Lsssre og faste Ejrndomme til Thorolf,
der tillige skulde egte hans Enke og opfsde hans Son, thi ham, sagde han,
tror jeg bedst af alle. Tette blev lovformeligen vedtaget, og bekrcrflet af
Kongen. Ta denne om Hosten vendte tilbage til Throndhjem, bad Thorolf
om Tilladelse til at rejse til Haalogaland for at tåge sin Arv i Besiddelse.
Kongen tillod ham det, medgav ham Icrrtegn paa at det forholdt sig rigtigt med
Vaards Gave og hans egen Bekreftelse, og overdrog Thorolf derhos alle
de Forleninger, Baard havde haft. Finneskatten og Finneferden iberegnede.
Han gav ham endvidere et godt fuldt udrustet Langskib, viste ham den stsrste
Herder og skiltes fra ham paa den kjærligste Maade. Thorolf fandt ingen
Vanskelighed ved at tåge sin Arv i Besiddelse. Da han kom til Torge,
tog Sigrid, Baards Enke, vel imod ham, og lovede ham sin Haand efter
<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
