- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
487

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

487
Thorolf Kveldulfsssn.
v
hendes afdede Mands Bestemmelse, hvis hendes Fader ej havde noget deri
mod. Thorolf bessgte nu Sigurd paa Sandnes, fremfsrte sit Wrende for
ham, hilste ham fra Kongen, og bejlede til hans Datter. Sigurd gav strar
med Glcrde sit Samtykke, og Vrylluppet stod endnu samme Host med stor
Pragt paa Torge. Vinteren efter dode Sigurd, og Thorolf fik nu den
hele Arv efter ham, nemlig Sandnes med alle hans ovrige Besiddelser og
Lssore (872) ’).
Thorolf indrettede nu en ncesten fyrstelig Huusholdning. Han havde
stedse en Mcrngde udvalgte Folk om sig, viste stor Gavmildhed og Pragt,
og trcengte derfor til store Indtcrgter, men der var og, heder det, gode
Aaringer og let at tilveiebringe hvad der brhsvedcs. Han viste stor Drif
tighed. Han havde Folk ude paa Sildefiske og Skreidfiske; ligesaa paa
Selvcrr og Mggevcrr, hvoraf der var Overflodighed. Han havde ingensinde
fcrrre end hundrede Frimcrnd hjemme paa Gaarden, altsaa hans Trcclle
ikke iberegnede. Ved sin Gavmildhed og sit indtagende Vcrsen vandt
han Alles Venskab, med hvilke han kom i Bersrelse, og erhvrrvede
stor Magt. Han lagde megen Vind paa at skaffe sig ypperlige Vaaben
og Skibe. Finne - Skatten inddrev han med Kraft og dog, som det
lader til, med en for de Tider sjcrlden Humanitet. Allerede den fsrste Vin
ter drog han med 90 Mand op til Fjelds; hidtil havde Sysselmcrndene i
det Hsjeste kun haft 30 Mand. Thorolf medbragte Handelsvarer, og lok
kede derved Finnerne til sig; han holdt Kjobstevne med dem, og havde der
ved lettere for at faa Skatten af dem. I det Hele taget, hedcr det, gik
Alt med det gode og venskabeligen, skjont man rigtignok undertiden ogsaa
maatte indjage dem Skrcek. Thorolf gjennrmstrejfede Finnmarkrn lige til
dens yderste Gramdser mod Osten. Her hsrte han, at’ ogsaa de saakaldte
Kylvmger (Gardarikes Beboere), havde taget sig til at drage om i Finn
marken for at handle, og naar Lejlighed gaves, ogsaa at rane-). Men
Thorolf udspejdede deres Fcrrd, angreb dem, drcrbte en Mcengde af dem
(henimod 100), og tog alt deres Gods, hvilket var ovrrmaade meget. Der
paa vendte han tilbage til Haalogaland, hvor han i nogle Maaneder opholdt
sig paa Sandnes.
Nen samme Sommer (873) gjorde Kongen en Neise til Haalogaland,
rg overalt gjordes der Gjestebud for ham, baade paa hans egne Gaarde og hos
Lendermcendene og de mcrgtige Bonder. Thorolf gjorde et overvettes prcrg-
!) Egils Saga Cap. 9.
’) XMnzai-, efter hvilke Gardarike ogsaa stundom kaldes Kylfingaland, ere
de i den crldste russiste Lovbog saakaldte Ko lb jag er, og synes at verre Ef-
terkommerne af de gamle Russer, der maaskee allerede formedelst Blandingen
meo Slaver talte noget gebrokkent (KM6u til ork>»nnn).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free