- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
491

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

491
Thorolf Kveldulfssen.
anviist i Gjestestuen, og bleve vel bevertede; han bad Olve Hnuva tale hans
Sag for Kongen, thi han var bange for, at han selv vilde blive noget kort
for Hovedet, hvis det viste sig, at Kongen havde festet Lid til onde Ore
tuderes Ord. Dagen ester kom Olve og sagde at han ej ret kunde blive
klog vaa Kongen. Da faar jeg gaa selv, sagde Thorolf, gik md, hilste
Kongen, der just sad til Bords, og meldte at han var kommen for at
overlevere Skatten tilligemed nogle Forceringer. Kongen bod at give Thor
olf at drikke, og sagde at han ej burde kunne vente sig andet end godt af
Thorolf, skjsnt han nu hsrte saa meget mistcenkrligt om ham, at han ej
ret vidste hvad han skulde tro. Thorolf sagde at de, som bagvaskede ham,
kun gjorde Kongen en daarlig Vmnetjeneste, og hvad ham selv angik, da
viste de sig som hans afsagte Fiender, hvorfor de og maatte tåge hvad der
fulgte paa, hvis han traf dem. Dagen ester overleverede han Kongen Skat
ten, og kom tillige frem med nogle Vever- og Sobel-Skind, som han vilde
forere ham. Mange fandt nu at dette var en betydelig Gave, men Kongen
sagde at Thorolf nok paa Forhaand havde skaffet sig Lon for den. Thorolf for
fikkrede Kongen om sin oprigtige Troskab, og udtalte sin Forundring over,
at han nu viste ham mindre Tillid, end da han var i hans Hird. Det
bliver vist ogsaa det bedste", sagde Kongen, at du atter vender tilbage til
min Hird, modtager mit Merke, og bliver Forstander for mine Hirdmend,
thi da vil ingm kunne bagtale dig, naar jeg Dag og Nat kan ste, hvorle
des du opforer dig". Men ved dette Forslag tabte Thorolf Taalmodighe
den. Han kastede Ojnene til begge Sider, hvor hans Huuskarle stode, og
sagde i Nodig vilde jeg give denne Skare Afsked; hvad Titler og Forle
ninger du, Konge, vil unde mig, maa du selv raade for^ men mine Huus
karle vil jeg ikke give Slip paa, saalcrnge jeg har Gods nok til at holde
dem; min Von er kun, at du, Konge, vil besoge mig og hore troverdige
Mcrnds Ord og Vidnesbyrd om min Handle- og Tenkemaade". Men Kon
gen svarede, at han ikke oftere vilde modtage nogen Indbydelse fra Thor
olf. Denne gik da bort og rcjste hjem, og Kongen overdrog hele hans For
lening og Finneferden til Hilderides Sonner. Og ikke nok hermed, erkle
rede han Gaarden Torge og alle de Besiddelser, Brynjulf og Baard havde
hast, for sin Ejendom, og satte Hilderides Ssnner til at bestyre dem (874).
Da Thorolf fik Kongens Budskab herom, tog han sine Skibe, ladede alt sit
Lsssre paa dem, og drog med alle sine Mend, baade Frie og Trcelle, til
Sandnes, hvor han nu opslog sin Bolig og levede paa samme Fod som
forhen ’I.
Hilderides Sonner skulde den paaftlgende Vinter i deres nye Ggenskab
af kongelige Sysselmend indkreve Finneskatten, men de havde kun 30 Mand,
i) Egils Saga, Cap. 14—16,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free