Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 Harald Haarfagre.
gen; han ftygtede derfor ogsaa, at dette var den sidste Gang, han saa ham.
Thorolf kom vrlbeholden til Sandnes med alt sit Bytte, og levede nu i
Overflod om Vinteren’).
Kongen havde imidlertid erfaret Thorolfs Vedrifter paa Hisingen og i
Viken. Sigtrygg og Hallvard vare iscer, sum rimeligt, forbittrede, og bade
Kongen om Tilladelse til, strax at angribe Thorolf. Kongen negtede dem
det ikke, men sagde dog ogsaa reent ud, at han ikke troede dem Thorolf voxne ;
han ventede snarere, at om de sejlede nordefter, vilde de baade komme sej
lende og roende tilbage. De droge dog afsted fra Lade, hvor Kongen havde
opholdt sig om Vinteren, med to Skibe og tohundrede Mand, men fik Mod
vind. Men da de vare borte, drog ogsaa Kongen afsted (877) med fire
Skibe og sin hele Hird, i Alt 4ttN Mand; han sejlede ikke om Agdenes,
men md til Beitstadsundet, lod sine Skibe blive liggende der, gik over Naum
dalsejdet og lod i Namsenfjorden Venderne skaffe ham de nodvendige Far
tojer, med hvilke — sex i Tallet — han trods Modvind lod ro nordefter,
Nat og Dag, indtil de en Aften kom til Sandnes. Der laa et Langskib
tjeldet og sejlfcrrdigt ; Thorolf vilde just forlade Landet og havde ladet Nejse-
Met brygge. Men ingen anede Kongens Ankomst; der var ingen Vagt ude,
og alle Folkene sad inde og dråk. Kongen lod sine Mcrnd ial Stilhed gaa
i Land og omringe Huset. Derpaa raabte de Krigsraab, og Kongens Ludre
lsde. Thorolfs Mcrnd vcrbnede sig strax, da Enhvers Rustning hang over
hans Rum. Kongen lod forkynde, at Kvinder, Vsrn, gamle Folk og Tmlle
skulde^have Tilladelse til at gaa ud. Dette stede. Huusfruen Sigrid bad
Verdlu-Kaares Ssnner at fslge hende til Kongen; de gjorde saa, og hun
spurgte om det ej kunde komme til Forlig mellem ham og Thorolf. Den
eneste Betingelse, sagde Kongen, var, at Thorolf vilde give sig paa Naade
og Unaadc, da skulde han faa beholde Liv og Lemmer, men hans Mcend
skulde straffes. Hlve Hnuva bragte Thorolf denne Brsked. Men Thorolf
vilde ikke modtage noget saadant Vilkaar ; han bad kun om Tilladelse for
ham og hans Mcrnd til at gaa ud og prove aaben Kamp. Dog herom
vilde Kongen intet hsre; jeg vil ikke, sagde han, opoffre mine Folk; kom
mer Thorolf ud, gjor han os stor Skade, om end han har fcrrre Folk end vi;
derfor skal man heller scrtte Ild paa Gaarden". Dette stede, de tsrre tjcrrebrcrdte
Tsmmervcrgge og det med Ncrdcr bedcekkcde Tag begyndte snart at brcrnde,
men Thorolf og hans Mcrnd fik ved forenede Krcrfter V.rggen brudt itu,
og kom saalrdes ud, Thorolf fsrst, nerst ham Thorgils. Her blev der nu
en heftig Kamp, og Kongen mistede mange Folk. Thorolf stevnede lige mod
Kongens Merke, og gjennemborede Merkesmanden, der stod ncrrved Kongen,
men faldt ogsaa selv, rammet as mange Sverd og Spyd, ligefor Kongens
’) Egils Saga, Cap. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
