- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
502

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

502 Harald Haarfagre.
fornyede Fordringen. Aasgrim sammenkaldte Thing, og spurgte Vsnderne
om de vilde betale den forlangte Skat. Han har altsaa dm forrige Gang baade
vceret krcrvet for Skat og negtet at give den, i Bondernes Navn. De sagde
at de ingen Skat vilde betale, og bade Aasgrim svare detle paa deres Vegne.
Men Thinget holdtes ncrr ved en Skov, og da man mindst veniede det,
kom en af Thororms Tralle lobende frem af Skoren mod Aasgrim, og
drcrbte ham. Trcrllen bliv strar droebt af Bondcrne, og Thororm maatte
rimeligviis redde sig ved Flugten. Aasgrims SonThorstein var paa denne
Tid ude i Viking, men da han kom hjem og erfarede sin Faders Drab,
solgte han sine Ejendomme, indskibede sig i Grenmar (Langesundsfjorden)
med sin Broder og sin Moders Syster, for at drage til Island, overfalot
paa Vejen Thororm i Thromo, brcrndte ham inde med alle hans Huusfolk,
og rovede alt hans Lssore, for saaledes at hevne sin Fader
Lignende Uroligheder have, hvorvrl de ej ere optegnede, vistnok sundet
Sted ide fleste erobrede Fylker. Det var i og for sig naturligt, at de
nye Indretninger, Harald Haarfagre indforte, maatte forekomme Fleerheden
af Landets fornemste og uafhcengigste Mcend utaaleligc. Haulder og Her
ser, der levede saa uafhcrngigt paa deres Gaarde som Kveldulf, og ej en
gang i Nedstilfcrlde ansaa sig forpligtede til at understelle de saakaldte Konger
udenfor Fylket, maatte have Vanskelighet» ved at gjsre sig fortrolige med
den Tanke, at deres Fndrenejord, som de beboede, ej lcrnger var deres egen,
og at de, for at faa Lov til at beholde den, ej alene skulde va-re forpligtede
til at lystre den nye Konges, hans Jarls, eller hans Lendermands Opbud,
men endog betale Skat. Det maa kun have vcrret det fcrrreste Antal, der
kunde holdes fkadeslsst ved stsrre Forleninger. Te ovrige havde kun Val
get mellem at henleve sine ovrige Dage i en ester de Tiders Vegreber un
derkuet og ydmygendc Stilling, eller at udvandre, og da nu Udvandringsly
sten overhoved var meget sterk, og Baandet, der knyttede Nl)rdmanden til
hans Hjem, temmelig svagt, saa lcenge Vikingetiden vedvarede, er det ikke at
undres over, at de Fleste valgte det sidste.
Efter Slaget i Hafrsfjorden", heder det derfor ogsaa i Kongesagaerne,
fik Harald ej lcenger nogen Modstand i Landet, thi alle hans Modstandere
og stsrste Fiender vare deels faldne, deels flygtede fta Landet; disse sidste
vare saare mange, thi da bleve store Lande, der hidtil havde ligget ode, be
boede". De Lande, til hvilke Udvandrerne forst tycde, vare i Førstningen,
’) Landnama V. 6. Man seer af denne Beretning, at Harald Haarfagre maa
have lagt Thelemarken under Agder-larledommet.
20. Udvandringer fra Norge til AesterhavctS Ser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free