- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
508

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

508 Harald Haarfagre.
blev anseet for meget uhirderlig, og Ragnvald Jarl klagede over, at hans
Ssnner ej vilde slagte deres Forfadre paa. Da skal hans crldste Ssn,
Thore, have tilbudt sig at drage derover. Men Ragnvald skal have af
slaaet det, fordi han havde bestemt ham til sin Efterfslger hjemme. Hans
anden Son, Rolf, stal derpaa have tilbudt sig, men heller ikke have faaet
Tilladelse til at drage derover, da Faderen, som det heder, troede ham for
crrgjerrig og herskesyg til at noje sig med et saa übetydeligt Rige Ten
tredie Ssn, Frillessnnen RollauK, vilde Faderen ej sende derhen, fordi han
troede ham uskikket til at vare Krigshsvding. Endelig traadte hans Frille
ssn Einar frem, og tilbod sig; jeg er, sagde han, lidet agtet her hjemme,
og lover dig, hvis jeg faar nogen Underststtelse, at jeg aldrig skal komme
tilbage til Norge, hvilket jeg veed vil vcere dig meget kjcert. Ragnvald, der
skammede sig over Einar, fordi han var tralbaaren paa medrene Side,
fandt Behag i dette Tilbud, og gav ham et fuldrustet Langskib. Med
dette Skib drog han til HMand, hvor flere Folk samlede sig til ham, for
at faa Vikingerne bortjagne. Der ncrvnes blandt dem, som havde sat sig
fast paa Orkns, jsaer to danske Vikinger, Thore Trcrskeg og Kalf Skurva,
de maa altsaa have opkastet sig til Herrer over Oerne. Einar angreb dem
og faldte dem ester et heftigt Slag. Derpaa underkastede han sig Herne,
og blev, som der siges, en stor Hovding. Fra ham nedstammede, fsrst i lige
Linje, siden paa Kvindesiden, de magtige og i Skutlands Historie saa ind
gribende Orkns-larler. Einar kaldtes sadvanlig Torv-Einar, fordi han
skal have indfort den Skik at skare og brande Torv, da der paa Oerne rj
findes nogen Skov. Han var styg og eensjet, men skarpsynet og meget for
standig 2).
Der fortalles, at da Harald Haarfagre havde fuldendt hele Norges
Erobring, og var i et Gjestebud hos Ragnvald Jarl, lod han rede sit Håar,
der saa lcrnge havde varet ukammet og uklippet, og derpaa blev det klippet
af Ragnvald selv, som ved denne Lejlighed gav Harald det velfortjente Til
navn Haarfagre istedetfor Ogenavnet Luva, som han hidtil havde baaret.
Dette omtales i Snorre Sturlasons Bmrbejdelse af Kongesagaerne ester
Haralds Hjemkomst fra Vesterhavstoget, og der tilssjes tillige, at Haralds
Håar da havde varet uklippet ilO Aar med andre Ord, at ti Aar vare
gangne hen, siden Harald aflagde sit bekjendte Leste, og begyndte Norges
i) Den rette Grund var dog nok, at baade Rolf og Thore, Jarlens egtefsdde
Ssnner, paa denne Tid ikke vare fuldvorne, hvilket udtrykkeligt siges i Snorres
Harald Haarfagres Saga Cap. 24. Orkno-larlernes Historie i Flatsbogen
lader Rolf paa den Tid vare ude i Viking.
°) Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 37. Flatsbogen, Olaf Tryggvesssns
Saga Skaalh. Udg. Cap. 178.
3) Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 23.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free