Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
Vesterhavstoget.
Sammenerobring. Dette, i Forbindelse med de irske og stanste Annaler,
tjener til Vejledning med Hensyn til Tidsregningen for Haralds Vesterhavs
ltog. Thi hvis dette Tog fandt Sted forinden de 10 Aar ester Loftets
Wcrggelse vare forbi, maa det have sundet Sted endnu for Hafrsfjordslaget,
eller i alle Fald endnu samme Sommer, som dette stod. Dette bestyrkes
deraf, at en Kongesaga lader Ivar, Ragnvald Jarls Ssn, falde i Hafrs
fjordslaget’), og at en anden Saga lader Harald umiddelbart efter dette
Slag overdrage Orknoerne til Ragnvald som Erstatning for Sonnens Tab
Man kunde derved endog fristes til at opstille den Formodning, at Toget i
Westerhavet har staaet i umiddelbar Forbindelse med Slaget i Hafrsfjorden.
Men ved narmere Betragtning bliver det dog sandsynligere at det har fun
det Sted ietaf de foregaaende Aar. Vi erfare af de normannisk-franske
Annalister, at Gange-Rolf, Ragnvalds Son, der stiftede Hertugdommet
i Normandie, allerforst begyndte at vise sig i Frankrige omkring 876. Han
maa altsaa da have vceret mindst 15 Aar gammel. Men da han paa den
Tid, da Torv-Einar drog til Orkno, endnu ikke synes at have varet fuld-
Doren, altsaa i det hojeste 12 eller 14 Aar, maa dette have steet allersenest
Ved 875 ; og da Sigurd Jarl ogsaa maa have hersket i nogle Aar, kan
Oernes Undertvingelse idetmindste ikke v«re sildigere end 872, snarere tidli
gere. De irske Annaler henfore Oistins (Thorsteins) Dod til 874 eller
875; han underkastede sig, som vi have feet, det nordvestlige Skotland i For
ening med Sigurd Jarl, og denne maatte altsaa ftrst verre bleven Jarl,
eller med andre Ord, Toget til Orknoerne og Syderoerne maatte allerede
have sundet Sted, forend han og Thorstein kunde tiltrccde deres Erobrings
tog. Og i kortere Tid end tre eller fire Aar kunne Thorstein og Sigurd
neppe have hersket. Alle Omstcrndigheder forene sig saaledcs om at henfore
Haralds Vesterhavstog til et af de ncrrmeste Aar for Hafrsfjordslaget, der
saaledrs som det ovenfor er viist, foregik i 872.
22. Begivcnhcder i Norge. Haralds Giftermaal og Bsrn.
Efter sit Vesterhavstog synes Harald at have tilbragt en Rcrkke af
!lar hjemme, skjont under idelige Rejser frem og tilbage i Landet, for
it befcrste sit Herrrdsmme, og give sine nye Indretninger Kraft. Af
>vad der allerede er berettet, vil det lettelig kunne forstaaes, at han her
lavde mange Vanskeligheder at kcrmpe med, ej alene fra de mcrgtige Mcrnd,
lf hvilke han fordrede Underkastelse, men ogsaa fra sine egne Lehnsmcrnd,
er ved den Magt, der blev dem til Dccl, folte sig ftistede til Overmodig-
) Flatsbogen, Upplmf rikis &c. Cap. 7,
2) Vatnsdola Saga Cas. 10.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
