- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
512

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

512 Harald Haarfagre.
kaldtes derfor Gange-Rolf. Sine fsrste Vikingetog foretog han til Auster
veg. En Sommer, da han kom ostenfra, og sejlede forbi Viken, hug han
Strandhug her. Rolf, der Horte hjemme paa Msre, havde rimeligviis som
saa mange andre fra det Nordenfjeldske endnu ikke vant sig til at betragte
Viken som en Dccl as sit Fcrdreland, hvor de vare ligesaa forpligtede til at
holde god Orden, som hjemme. Men saaledes vilde Kongen have det be
tragtet. Han var just i Viken, blev meget vred, sammenkaldte Thing, og
lyste Nolf utlceg over hele Norge. Hans Moder Hild, Datter as en mceg
tig Mand ved Navn Nolf Nefja, rejste selv til Kongen for at bede om
Naade for Rolf, men forgjcrves. Kongen, heder det, var saa vred, at det
ej nyttede hende at bede. Ta kvad hun et Vers, hvori hun advarede Kon
gen, og sagde at det ej vilde blive godt at bides med en stig Ulv, som
vist ikke vilde spare Kongens Hjord, om han gik til Skovs. Men det hjalp
altsammen ikke. Rolf maatte forlade Landet. Dog sluttede han ikke til
’Island, men drog til Vesterhavs-Landene, herjede paa Frankrige, og endte
tilsidst med at erhverve sig Hertugdsmmet Nordmandie, saaledes som det
nedenfor skal vises
Da Haralds Ssnner voxede til, begyndte ogsaa de at forvolde Uro
ligheder. Harald blev tidligt gift, og fik derfor meget tidligt Born, han
havde derhos flere, baade Ggtehustruer og Medhustruer, der skjenkede ham
mange Ssnner og Tsttre. Hans fsrste Hustru skal have vcrret Haakon
Jarls Datter Aasa, hvilken han egtede strar efterat Haakon havde stuttet
sig til ham, altsaa ved 865 eller 866. Som deres Ssnner ncevnes
Guthorm, Tvillingerne Halfdan svarte og Halfdan hvite, og Sig
frod; de bleve opdragne i Throndbjrm, med Undtagelse af Guthorm, hvil
ken Kongens Morbroder, Hertug Guthorm, havde est Vand paa, opkaldt
efter sig, og opfostret hos sig i Viken. Det fortcrlles, at Harald efter Sla
get ved Hafrsfjorden skal have ladet den storsindede Gyda hente til sig som
Hustru eller Frille, og med hende Haft fire Ssnner og en Datter. Ligele
dcs skal han have haft Svanhild, en Datter af Kong Eystein paa Hede
marken, Aashild, en Datter af Ring Dagsson fra Ringerike, og desforuden
flere Medhustruer fra forskjellige Egne af Landet, hvis Bsrn opfostredes,
hvor Msdrene havde hjemme, og af hvilke flere i det Fslgende ncermere
ville komme til at omtales. Han besluttede endelig at brjle til Ragnhild
den rike (mcrgtige). en Datter af Kong Erik den yngre i Sonderjylland,
hans Fraende’2). Der fortcrlles, at da hans Sendebud kom for at frem
bcrre hans Mrinde, og Kong Erik bad Ragnhild give et Svar, sagde hun,
!) Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 24. Fagrskinna Cap, 210, og mange
andre Steder.
’) Om Erik den yngre se ovenfor S. 336.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free