- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
514

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

514 Harald Haarfagre»
dighed, som har bragt Kongesagaenes Nedskrivere til at dvcele ved dette
Sagn; det har rimeligviis ogsaa holdt sig i den norske Kongecrt som
et Familiesagn ’). Men da man neppe kan antage, at et for Kongecetten saa
lidet smigrende Sagn kunde have vcrret opbevaret, uden at nogen Sandhed
laa til Grund derfor, maa man formode, at Kongen virkelig under et Ophold
paa Oplandene har haft et saadant Kjcrrligheds-Wventyr, og ladet sig be
daare af en Pige af ringe Herkomst, maaskee endog Datter af en omvan
kende Mand af finsk Wt, og at han har vcrret saa fcrngflet af hende, at
han en Tidlang, (rigtignok ej saa lcenge, som Sagnet beretter), har tilsidesat
alvorligere Sysler, men at hans Mcrnd ikke have kunnet forklare det paa
anden Maade, end saaledes, at hun skulde have forhexet ham ved en Gl
stovsdrik. Haralds Ssnner med Snefrid hed Sigurd Rise, Gudrod
Ljome, Halfdan Haalegg (d. e. Hsj-Lcrg) eller Haafota, og Ragnvald
Rettelbeine. Han stal, fortelles der, da han atter kom til sin Fornuft,
i Vrede have jaget dem fra sig, men verre bevcrget af Skalden Thjodolf af
Hvin, der havde opfostret Gudrsd, til at tåge dem til Naade igjen").
Da Harald var 4N Aar gammel, altsaa henved 89l), vare allerede flere
af hans Sonner voxne. De begyndte at crrgre sig over, at larlerne, og
ikke de, skulde have Forleninger og Land at raade over, og enkelte af dem
besluttede, som man seer, selv at tåge sig til Nette. Snefrids Sonner sy
nes at have vcrret de, der fsrst begyndte at yppe alvorlige Uroligheder, idet
to af dem, Halfdan Haalegg og Gudrsd Ljome, en Naar droge mod den
gamle mcrgtige Ragnvald Mprejarl, omringede Huset, hvori han opholdt
sig, uden at han merkede det, og brcendte ham inde med 60 Mand. Dette
var denne fortjente Mands saare uvcrrdige Endeligt. Kong Harald blev og
meget forternet derover, og drog strar med en overlegen Styrke mod Gud
rsd, der havde taget larledommet i Besiddelse. Gudrsd gav sig paa Naade
og Unaade, og slåp derfor med Livet, men blev strar sendt tilbage til Thjod
olf paa Agder, medens Kongen til Jarl over Msre udncevnte Thore den
’) Det fortcelles fuldstcmdigt i Snorrcs Harald Haarfagres Saga, Cap. 25, og
Cap. 4, 5. Men Snefrid ncrvnes som de fire noevnte Ssnners Moder
ogsaa i 01. Tryggv. S. Cav. 7, i 01. d. Hell. S. Cap. 1 og i Flatsbogen (Ilppkak
He. Cap. 1). I den upaalidelige Hauk Haabroks Thaatt", ligeledes optagen i
Fatsbogen, tales der og om Snefrid og Svase, men lidt forskjelligt fra Snorres
Fortcelling. Det heder der at Svase var en Dverg, og fortryllede Kongens Sind
saaledes at han forelskede sig i Finnepigen Snefrid ; at der efter hendes Dsd
blev bredt over hende en Blcrje, Svase havde givet Kongen, og hvori der var
saa megen Trolddom skjult, at den hindrede hendes Lig fra at raadne i tre
Aar. Harald stal have kgtet en Draape om hende, hvoraf et Vers anfsres.
Og ifslge denne Beretning er det Egil Uldserk, ikke Thorleif, som raader til
at bytte Klceder under Liget (rornm. 8. X. 207. 208).
2) Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 26.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free