Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Harald Haarfagre.
Bodens Stsrrclse. Harald domte Einar og alle Orknoingerne tilsammen til
at betale 60 Mark Guld. Hette vidste den kloge Einar at benytte til sin
Fordeel, idet han tilbod Vsnderne, der klagede over Bodens Storrelse, at
betale den for dem, imod at de afstode ham al deres Odel, det vil sige den
egentlige Ejendomsret til Jordegodset, hvorved det samme Forhold indfortes,
som i Norge ved Haralds Erobring. Jarlen udredede Boden, og blev der
ved Oernes virkelige Ejer’).
Harald skal ogsaa ved denne Lejlighed have gjort et Tog til Skotland,
eller, hvad det er det sandsynligste, hans tidligere Vcsterhavstog er af En
kelte blevet forvexlet med dettes. Det var forresten vist ikke overflsdigt at
foretage en ny Renselse af hine Farvande, thi Vikinger, landflygtige fra
Norge, vedbleve endnu at holde til der, og gjore Herjetog til Fedrelandet.
Saaledes fortcelles der, at Solve Klove, der efter Nederlaget ved Solskel
havde siaaet sig paa Vikingelivet og oftere gjort Skade paa Haralds Rige,
omsider overfaldt og drcrbte hans crldste Son Guthorm, der havde fulgt
sin Fosterfader Hertug Guthorm som Befalingsmand over Viken, da han
laa med sine Skibe ved Brennyerne i Indlobet til den sondre Arm af
Gaut-Glven, for at vcrrgc Landet mod Gauler og Daner °).
Der siges i Kongesagaerne, at Norge en Tidlang esterat Kongen havde
forvundet Tabet af Snefrid, nod god Fred og gode Aaringer^). Men
med denne Fred maatte det vcere forbi, da hans Sonner begyndte at vcrkke
Urolighedrr. Og da der endog i Fredens Dage herskede Misfornojelse nok
med de nye Indretninger, er det ikke at undres over, at denne Utilfredshet»
tiltog, da Kongens Sonner selv gjorde Brud paa den offentlige Rolighed.
Derfor sinder man ogsaa, at Udvandringerne ingensinde vare hyppigere, end
l) Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 32. Flatsbogen (I. e. S. 220).
Den korte Beretning om disse Begivenheder, som er optagen i Olaf den
Helliges Saga Cap. 91, hos Snorre Cup. 99 og ligeledes er brugt som Be-
gyndelse til den trykte Udg. af Orkn. S., afviger noget fra den ovenanfsrte.
Det beder her, at Harald lod Orknsingerne tilsvcerge sig al Odelen; at Einar
siden forligtes med Kongen, blev hans Mand, og tog Derne i Lehn af ham,
uden dog at vcere ssattepligtig, fordi de vare saa udsatte for Angreb; men at
han betalte 60 Mark Guld i Boder.
2) Det heder nemlig, paa de siost anfsrte Steder, at Harald, efter at have faaet
de 60 Mark Guld, herjede paa Skotland, som det heder i Glymdraapa. Men
Glymdraapa, der digtedes af Hornklove om Haralds ferste Krige, citeres netop
af Snorre (Harald Haarfagres Saga Cap. 22), som Vidnesbyrd for at han
ved sit fsrste Vesterhavstog herjede paa Den Man.
») Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 33. Flatsbogen (Hppt>»k Ho. Cap.
8). Olaf Tryggvesssns Saga Cap. 2. Olaf den Helliges Saga Cap. I.
") Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
