- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
521

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

521
Island. Landnamsmcmd. Skallagrim.
24. De fornemste Landnamsmcrnd-
Tet laa i Sagens Natur, at de Nybyggere, der tidligst kom til Is
land, ogsaa havde det frieste Valg med Hensyn til Stedet, hvor de nedsatte
sig, og Udstrcrkningen af de Stytter Land, de toge i Besiddelse. De fsrste
Nybyggere synes og at have benyttet sig saa godt som de kunde af dette frie
Valg, thi det vårede ikke meget lcenge, forend Sskysterne og de dedste, ncer
mest Ssen liggende Dalfsrer vare fordeelte imellem enkelte store Grundejere,
som vistnok senere tillode andre at nedscrtte sig i deres Distrikter, men i de
fleste Tilfcelde sikkert ilke uden mod at erkjende dem selv som Hovdinger, og sig
som deres Thingmcrnd. Da Sskysten og de nedre Dale vare optagne, op
ssgtes de fraSsen fjernere, indre Dalstrsg; men da disse ikke naaede langt,
efttrsom hele det indre Island er en uoverseelig Steenorken, opstod der snart
Mangel paa übesat Land. Derover opstod der Klage, og, merkeligt nok,
Afgjsrelsen deraf blev overladt Harald Haarfagre: en Omstcrndighed, hvoraf
det skulde synes, som om hans Hrrredsmme eller fyrstelige Vcrrdighed endnu
efter Udvandringen vedblev at erkjendes af Nordmcendene. Han bestemte, at
ingen skulde tåge mere Land, end hans Skibsfolk kunde fare om med Ild
paa een Dag. Dette skulde fkee paa den Maade, at man skulde gjsre op
en Ild, naar Solen stod op ; derpaa en anden, ikke lcrnger borte, end man
kunde see den forste, og saaledes videre, indtil Solens Nedgang’). Med
Hensyn til Kvinder vedtoges det, at de ej skulde kunne tilegne sig sterre
Strcekning, end de paa en Vaardag mellem Solopgang og Soleglad kunde
lede en to Aars Kvige eller et halvvorent Nsd. Man kan saaledes med
Hensyn til Islands Bebyggelse skjelne mellem to Hovedperioder ; den fsrste,
i hvilken Landet fordeeltes mellem de forst ankomne Nybyggere i store Di
strikter, og den anden, i hvilken Nybyggerne deels maatte nsje sig med
mindre Stytter, deels ssge til de indre Egne, deels nedscrtte sig paa allerede
taget Land, drels ogsaa kjobe sig Ejendomme. Den ftrste Periode tilhorer
som det synes, de fsrste ti eller hsjst tyve Aar efter Hafrsfjordsslaget
(872-892); den anden den evrige Dccl af Haralds Regjeringstid og de
ncermeste Aar efter hans Dsd; man regner nemlig, at Dens fuldstcrndige
Bebyggelse medtog 60 Aar 2).
En af de Nybyggere, der allerfsrst bosatte sig paa Island esler Ing
ulf, og som tilegnede sig et af de videste Distrikter, var Skallagrim. Det
er allerede omtalt, hvorledes han i Aaret 878, efter sit uheldige Bessg hos
Kongen, besluttede at drage til Island med sin gamle Fader Kveldulf, sin
hele Familie, sine Undergivne og mange af sine Venner j hvorledes han paa
1) Landnama V. t.
2) Landn»ma V. 15.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free