- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
534

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

534 Harald Haarfagre.
Efter denne Tid maa altsaa hans Overfart have sundet Sted. Men der
er igjen andre Omstcrndigheder, som gjore det nsdvendigt, ej at scrtte den
saa meget senere’): sandsynligviis fandt den altsaa Sted omkring 88N. Om
Helge fortelles det, at han var opdragen i Christendommen, og troede
paa Christus, men dog, som det heder, var meget blandet i sin Tro, og
plejcde at paakalde Thor ved Ssrejser og alleslags Foretagender, hvor det
kom an paa Styrke og Haardforhed. Da Helge fik Ojr paa Island, gik
han til Frett, for af Thor at faa vide, hvor han skulde nedscette sig. Fret
ten viste ham til Gyjafjordrn. Forend man fra Skibene fik Oje paa Fjord
mundingen, skal Helges Son Rolf have spurgt, halv spogende, halv cerger
lig, om Thor maaskee vilde anvise dcm Tumbshavet (lishavct) til Vinter^
opholdssted. Men snart fandt de Indlsbet og landede. Ten forste Vinter
opholdt de sig lengere ude i Fjorden, og her bosatte Haamund sig forels
bigt paa den efter ham opkaldte Gaard Haamundstad. Helge gik om Vaa
ren op paa et hsjt Fjeld, og fandt at de indre Fjordegne saa mere indby
dende ud, han flyttede derfor lcenger md, og bosatte sig endelig paa et Sted,
han kaldte Kristnes, hvor han indrettede sin Hovedgaard. Fjorden selv
kaldte han Eyjafjord efter dens Her, og tilegnede sig dens hele Omegn
lige fra de yderste Forbjrrge ved dens Indlsb^). Han betegnede Vesiddel
sestagelsen ved at gjsre en stor Ild ved hvert Elveos, og helligede sig der
ved, som det heder, den hele Fjord Nes imrltem. Sidenefter uddeelte han
sit Land mellem sine Ssnner, Svigerssnner og Tilhcrngere, men forbeholdt
sig selv, som man maa formode, Hsvdingdsmmet over dem alle. Hans Sen
Ingjald bosatte sig paa Tveraa inderst i Fjorden, og blev Stamfader for
en mcrgtig Mt^), den anden Ssn Rolf gav han Land paa den anden Side af
Fjorden 4). Begge oprejste store Templer, uagttt Faderen havde vcrret Chri
sten; saa kort vårede Christendommen i disse Nybyggeres Mter. Haamund
Heljarskind gav han ogsaa Landstrcekninger lamger inde i Dalen, hvor han
selsaaret 926. Dette er dog ikke rigtigt, da det udtrykkeligt siges at Haakon
den gode var Konge i Norge da hans Fader egtede hans Moder; men det
viser, at Glums Fsdsel maa sattes saa langt op som muligt, idetmindste til
935. Glum var en Ssn af Eyjulf, og denne af Ingjald, Helge magres
Son. Ingjald kan altsaa ej voere fsd senere end 875.
’) Helges Datter Ingunn var gift med Haamund Heljarskind, Geirmunds Tvil-
lingbroder, fsd henved 820, altsaa under alle Omstamdigheder aldre end Helge
selv. Men Aldersforskjellen mellem ham og Ingunn vilde blive altfor uforholds-
messig, hvis man ikke antog at denne i det seneste var fsd ved 860 Udvandrin-
gen til Island kan da neppe have fundet Sted senere end 880.
’) Landn. 111. 12. Det staar her udtrykkeligt, at Helge tilegnede sig det hele
Fjord-Distrikt mellem Siglunes og Reynisnes.
’) Nemlig Vigaglums, som nys ovenfor er noevnt.
<) Landn. 111. i6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0562.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free