- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
537

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

537
Island. ’-^Mordene.
landede her ved Udlobet af den store Skjalvandastjot, og optog den hele
omkring liggende Dal, der ester ham sik Navnet Baardardal. Men da
han, som det siges, merkede at Landvinden var bedre end Havvinden,
sluttede han, at Landet var bedre paa Sydsiden, og ester at have ladet det
underssge af sine Ssnner, gjorde han sig rede til at flytte sydpaa over
Hejderne. Han lod indrette en Kjelke for hvert eneste Huusdyr han havde,
der kunde gaa, for at ethvert kunde drage sit Foder over de tsrre, grces
lsse ørkener. Og saaledes kom han ad en Vej, der senere kaldtes Vaard
argata, ned til det saakaldte Fljotshverve paa den sydsstlige Kant af Lan
det, hvor han sidenefter boede. Dog bosatte nogle af hans Ssnner sig paa
Nordlandet I den saakaldte Reykjadal, lidt estenfor Baardardalen og i
Omegnen af My-Vandet, bleve Eyvind og Ketil, Ssnner as Hersen Thor
stein fra Hordaland, de stsrste Hsvdinger^).
Osterlandet paa Island, eller Strekningen mellem Langanes i Nordost
og Eyjafjeldsjoklen i Syd, synes ogsaa, paa Grund af sit mindre indby
dende Udsrende, i det Hele taget at verre blrvet senere befolkkt end Ssnder
og Vesterlandct, uagtet det var østkysten, som man paa Sejladsen fra Norge
eller Syderserne fsrst fik i Sigte^). Vlandt de mcrgtigste Nybyggere paa
denne Kant synes Eyvind Vaapne fra Strinden at have vcrrel. Han og
hans Broder Nes bleve uenige med Kong Harald, og vilde paa hver sit
Skib drage til Island, men Nl>f var uheldig nok til at blive dreven tilbage
til Norge af Vind og Vejr, og Kongen lod ham drabe. Eyvind dcrimod
kom til Island, og tog den Fjord i Besiddelse, der ester ham har saaet
Navnet Vaapnafjorden. Han uddeelte siden Landstrcrkningrr til flere af
sine Frender og Venner. Fra en Lyting, der nedsatte sig paa Sydsiden
af Fjorden, nedstammede siden de mcrgtigste saakaldte Vaapnfirdinger. Vlandt
de i Ncrrheden bosatte Mcend ncrvnes og en Broder af Berdlu-Kaare
Noget ssndenfor Vaapnafjorden falde to betydelige Elve ud i Havet,
nemlig Zokulsaaen, og den saakaldte Lagarfljot, der lcrnger oppe mere kan
kaldes en lang, smal Indss og gjennemstrommrr et betydeligt Hered, kaldet
Fljotsdals-Hered. De fornemste Landnamsmcrnd her vare Thore Thid
randes Sonner fra Verdalen, der toge den nedre Teel, og Brynjulf den
i) Landn. 111. 18.
°) Landn. 111. 19.
’) Det heder rigtignok i Landnamsbogen V. 1, at ZMordene med Undtagelse af
den sydligste, havnlsse Deel fsrst bebyggedes af alle Islands Fjerdinger; men
Meningen heraf kan kun verre pen, at den tidligst blev fuldkommen optagen;
thi at de fsrste Nybyggere kom til Ssnderlandet og Vestlandet, siger Landn.
selv, hvor den soerjkilt omtaler dem.
-) Landn. IV. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free