- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
540

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

540 Harald Haarfagre.
ligste Tidspunkt, hvortil man kan henfore hans Nejse, ved 890. De, som kom
cfter denne Tid, maa have sundet de fleste as Kyststrcrkningerne optagne, og
derfor seet sig nsdte til at ty til de indre Egne, naar de ikke vilde kjobe el
ler kunde tiltrodse sig Land af de tidligere bosatte. Det var under disse
Omstamdigheder, at man emdes om at lade Kong Harald afgive hiin Be
stemmelse med Hensyn til Besiddelsestagelse af Land, som forhen er ncevnt.
Det kunde vistnok behsves, da allerede fiere senere ankomne, stridbare Ny
byggere havde grebet til den Udvej, sed Trusel om Holmgang at tiltvinge
fig den Landstrackning, de snskede, af den tidligere Vesidder. Det fortcrlles
saaledes om en Reidar Ufeigsssn, der ej vilde kaste sine Andvegessuler ud,
men derimod paakaldte Thor, for at erfare, hvor han skulde boscrtte sig, at han
landede i Skagafjordm og vilde udceske Sccmund den syderoiske til Tvekamp
om hans Land, men lod sig dog overtale til at afstaa derfra, da Erik i God
dale forestillede ham hvor galt det vilde ste ud, om Folk floges, saalcenge de
vare saa faa i Landet^). Men en anden, ved Navn Isulf, der kom til
Sydsstkanten af Landet, tiltrodsede sig virkelig paa den Maade en betydelig
Strcekning af den tidligere Landnamsmand Vilbclld, Ssnnessn af den irske
Kong Crrbhal Og disse ere ikke de eneste Tilfcclde af dette Slags, der
omtales 3).
Vlandt dem, der, uagtet de kom temmelig seent til Island, dog endnu
fik Land temmelig ncrr ved Kysten paa Sydsiden, vare de mcrgtige Gaulvlr»
ringer Flose, hans Systerssn Loft, og Haastein, Atle Jarls Ssn. Flose
var en Ssn af den forhen ncevnte mcrgtige Herse paa Fjale, nemlig Thor»
bMN OrmarssM,.med Tilnavn den gaulvcrrske, Forstander for Templet
paa Gaule. Flose drcebte tre af Kong Haralds Sysselmcrnd eller Skatte
indkrcevere, og maatte derfor drage til. Island, hvor han tog Land paa
Ssnderlandet sstenfor Nangaa; dette havde han dog neppe saa let faaet,
hvis han ikke havde egtet en Datterdatter af en crldre Landnamsmand, Ketil
den eenhcrndte, som forhen havde nedsat sig her. Floses Systerssn Loft,
Ssnnessns Son af den oftere omtalte Vemund gamle, Bjorn Vunas Svo<
ger, fulgte enten med Flose, eller kom kott eftrr til Island ; han tog Land
paa den hidtil uoptagne Dccl vestenfor Thjorsaa, sandsynligviis ester Ing
ulfs eller hans Sons Anviisning, da Loft nemlig var en Systersen aflng
ulfs Hustru Hallveig. Begge uddeelte siden Landswrkmnger til andre Frcrn
der og Venner, saaledes Flose til Thorstein Aasgrimsssn fra Thelemarken,
Thororm Thromsboers Vanemand, scrdvanligviis kaldet Thorstein Tjaldstsd
’) Landn. 111. 7.
2) Landn. IV. N.
’) Landnama 11. 6, 13.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free