- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
544

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

544 Harald Haarfagre.
ter, i hvis Hccnder Magten og Indflydelsen forblev, og som dannede Lan
dets egentlige Aristokrati.
Af de allerftrste Landnamsmcrnd paa Island synes de fleste, med Und-
tagelse af Ingulf, Skallagrim og nogle faa andre, at vcere komne umiddelbart
fra Syderserne, Island eller Skotland. Dette ligger ogsaa i Sagens Natur,
thi de norske Familier, der ved Islands fsrste Bebyggelse opholdt .sig ide
vestlige Lande, vare allerede mere eller mindre at betragte som landflygtige
fra Norge, og havde allerede overvundet den stsrste Vanskelighrd ved enhver
Bortflytning, den at bryde op med alt sit, og at sige Fedrelandet Farvel.
De vare saaledes ved fsrste Vink strar rejsefcrrdige; og efterat Kongen nu ogsaa
havde udstrakt sit Herredomme til Syderserne, og der for dem ikke lcenger
her var noget blivende Sted, maatte Overrejsen til Island, hvilket de des
uden vare saa meget nccrmere, synes dem en furholdsviis let Sag, medens
den derimod fra Norge af altid maatte fremstille sig som vanskeligere.
Kjcertighcden til det nedarvede Hjem foraarsagede vel ogsaa, at Mange,
om de end havde bestemt sig til at flytte, dog, ligesom Ingemund i Raums
dalen, udsatte Flytningen Aar ester Aar. Hine norske Kolonisters midlerti
dige Ophold paa Irland, Skotland og Oerne maatte nsdvendigviis give
Anledning til flrre saadanne Forbindelser mellem dem og disse Landes egent
lige Beboere, som den mellem Eyvind Austmand og Kong Cerbhal, og
disse Forbindelser er det vel igjen, som have foraarsaget, at foruden de
norske Flygtninger ogsaa enkelte virkelige Kelter, Irer eller Gaeler fra Syd
eroerne og Skotland, have bosat sig paa Island, dog, som det synes, kun
i den fsrste Tid, da Farten fra Syderserne til Island var hyppigere, og
iscrr paa Sydkanten af Landet, der fsrst bebyggedes. Af stige keltiske eller
halvkeltiske Kolonister, blandt hvilke mange endog ere kjendelige ved deres
keltiske Navne, omtales ikke saa faa; nemlig en Svartkell fra Katanes, der
nedsatte sig ikke langt fra Orlyg/), Thormod og Ketil Brese-Ssnner, fra
Irland 2), ligesaa Aavang og Kalman ), Aasulf, Ssn afKonal(Connal),og
Datterssn af Ketil Brestson^), maaskee og en vis Vckan; alle disse toge
Land mellem Ingulfs og Skallagrims Enemcerker; Kalman fra Syderserne
og hans Broder Kylan (Cuilen), der bosatte sig tidligere oppe ved Hvitaa,
den sorste paa det ester ham opkaldte Kalmans-Tunga^); Hunde og Erp,
i) Landn. I. 13. Svartkell synes dog efter Navnet at demme kun at have varet
Medlem af en norsk Nybyggerfamilie paa Katancs.
’) Landn. I. 15.
2) Landn. I. 14.
4) Landn. I. 15.
’) Landn. 11. I.
°) Landn. 11. 17.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free