Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
555
Island. Landnamsmcendenes Kaar.
lonister fra Raumsdal og Msre, nemlig Ingemund og Rollaug, Ragnvald
Jarls Ssn, fiyttede endog til Island med Kongens Samtykke eller efter hans
Foranstaltning.
Sammenholder man fremdeles Angwelserne af de Egne paa Island,
hvor de fornemste Nybyggere nedsatte sig, vil man finde, at de, der horte
til eet og samme Fylke, i det Hele taget — enkelte Undtagelser maatte her
vcere uundgaaelige — holdt sig saavidt muligt sammen, og at man derfor
kan paavise, hvilke enkelte Dele af Island fornemmelig have faaet sin Be
folkning fra dette eller hiint Fylke i Norge. Det er saaledes umiskjende
ligt, at Nybyggerne fra Firdafylke iscer holdt sig til Ssnderlandets Kyster;
Sygnerne havde sit Hovedtilhold paa Vesterlandet ved Vreidafjorden, paa
Nordlandet vrd Skaga- og Eyja-Fjorden, og paa Sydostlandet. Rygerne
holdt sig fornemmelig til Oens nordvestligste Dccl, Egderne fornemmelig til
det indre af Ssnderlandets estlige Part, tildeels ogsaa til Eyjafjorden;
Naumdslerne til Ssnderlandets indre Dele. Fra Throndhjem og de e>V
rige Fylker kom der for faa, til at man med Hensyn til dem kan paavise
nogen bestemt Forkjærlighet» for en enkelt Dccl af Ven.
Af hvad der ovenfor er berettet om de enkelte Landnamsmcend, vil man
lettelig have indseet, at disse ikke Horte til den fattigste og ringeste Klasse
af Folket, men derimod til dets fornemste Slccgter, der nedstammrde fra
Konger, Jarler eller Herser, overhoved til Norges Aristokrati. Det var
dette, som iscrr led ved den Revolution, Haralds Erobring frembragte,
medens de lavere Klasser derimod snarere vandt derved, forsaavidt som de
i Kongemagten kunde have en kraftigere Beskyttelse mod Stormendenes An
masselser. Det heder og nersten om enhver enkelt Landnamsmand, at han
var en fornem, eller mcrgtig, rller berømmelig Mand fra dette eller hiint
Fylke ; de fleste kom til Island i eget Skib, med Familie, Tjenerstab, Huus
dyr, Gods og Penge, og optraadte strar som Høvdinger, der levede paa en
efter de Tiders Begreber stor Fod. Med dette for Oje kunne vi af de op
givne Landnamsmcrnds Antal danne os etslags Forestilling om Stsrrelsen
af Oens Befolkning strar efter Bebyggelsen. Det siges om Geirmund, en
af de fornemste og mccgtigste Landnamsmcend, at han ikke havde fcerre end
80 Frimcend, forudrn Tralle, hjemme paa sin Gaard. Et lignende Antal
har rimeligviis Helge magre, Hjaltesonnerne, Bjorn Ketilsssn, Skalla
grim^), Ketilbjsrn og Nollaug haft, ester at have sat 80. Om AudeKet
ilsdatter siges der, at hun paa sit Skib havde 20 rller 30 frie Karle ;
desforuden havde hun med sig sin Sennessn, sine fem Sennedottre, Koll
Herse, og sine Trcelle. Man kan saaledes vistnok antage, at ingen Land
namsmand havde fcerre end ti Personer i sit Huus, medens mange havde
l) Skallagrim og Kveldulf kom med to Skibe, med W Wand paa hvert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
