Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Harald Haarfagre.
sommesteds Tommer, stort nok til at man kunde bygge Huse og Skibe deraf,
og de opfyldte ikke saaledes de lavere Egne, at disse derved bleve mere raa
og kolde, medens de dog altid vare tilstrekkelige til at give Ly mod de is
nende Fjeldvinde fra loklerne Nybyggerne kunde derfor prove Agerdyrk
ning, tildeels endog med Held, saavel paa Nordlandet, som paa Sonderlan
det^). Den underjordiske Ild, der frembragte Vulkaner, lordbrand, og
hede Kilder, meddrelte ogsaa Jordbunden hist og her en hojere Varmegrad,
end Landets Beliggenhed ellers medforte, og voldsomme Vulkan-Udbrud havde
dengang ikke odelagt store frugtbare Strekninger, som nu kun ere bedcrkkede
med Hraun (Lava), Stene og Aske. Men Landets Havklima, der hindrede
sterk Frost om Vinteren, medens det paa den anden Side gjorde Sommeren
koldere, var iser stikket til Fedrift; Kveget kunde gaa ude hele Vinteren,
og formerede sig overordentlig hurtigt^). Ter fortelles saaledes om Helge
magre, at han ved sin Ankomst satte et Par Sviin i Land ; da man tre Aar
efter fandt dem igjen, havde de formeret sig til 40 ; Thore paa Hvamm
mistede en Kvige, den blev siden gjenfunden med 40 Nod^), Ingemund i
Vatnsdalen mistede ligeledes nogle Sviin, som Hosten efter bleve fundne, for
merede til hundrede °); overhoved formerede Huusdyrene sig saa sterkt, at
det ej sjelden heder om dem, at man kunde regne to eller tre Hoveder paa
hvert 7). I Fjordene, Elvene og Våndene var der Fisk i Overflod ; derom
vidne og flere Glvcnavne, som Laxaa, Aurrida-Aa o. s. v.; der fandtes
Selver og Eggedal), Hvaler fangedes ofte; desforuden bragte Havet en
Botn, hvor Aavang den irske boede, var Skoven saa stor, at han kunde bygge
et Havskib afTsmmeret (Landn. I. 14), Olaf paadyggede det prcegtige Hjard-
arholt Husebygninger deels af Hjemtsmmer, deels af Drivtsmmer, (Lardsla
Saga Cap. 24) o. s. v.
!) Paa nogle Steder, hvor der ej var saa mange Iskler, f. Er. estligt paa
Nordlandet, var Landvinden (Ssndenvind) bedre end Sovinden; dette bestemte
Baard Heyangebjsrns Sen til at flytte sydeftcr^Landn. 111. 18). Paa øst-
kanten tyede Kvcrget ogsaa helst op mod Fjeldene, hvorfor de dem ncermest lig-
gende Egne fsrst bebyggedes (Landn. V. 1).
°) I Vigaglums Saga C. 7 omtales en Ager, der gav saa sikker Ufgrsde, at den kald-
tes Vitaftgjave (den sikkreste Giver); paa Ssnderlandet omtales Plsjning og
Saaning, og de bleggule Ågre (Njaals Saga Cap. 53, 76. Egils Saga Cap. 29).
’) Se iscer den lovende Beskrivelse, Grim yaaleygfke giver deraf i Vatnsdsla Saga
Cap. 10: Kv<rget fsder sig selv om Vinteren, der er Fisk i hvert Vand og
store Skove", jvf. Egils Saga Cap. 29.
4) Landn. 111. 12.
«) Landn. I. 14.
’) Vatnsdsla Saga Cap. 15.
’) Rafnkells Saga S. 22.
’) Egils Saga Cap. 29. I Fsrstningen havde de ej saa meget Kvceg i Forhold
til Folkeantallet, men det Kvcrg, de havde, gik ude om Vinteren i Skovene og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
