Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562 Harald Haarfagre.
\
droge i Viking. I det Hele raget fortsattes den i Norge tilvante Leve
maade, kun med de Forandringer, Vens scrregne Vilkaar gjorde nodvendige.
Agerbruget kunde paa Island, om det end dreves, alene spille en übetydelig
og underordnet Rolle, derimod blev Fedrift og Fiskeri Hoved-Neringsvejme,
isar Fedriften, der meget tidligt naaede en betydelig Hojde’). Hvad der
allerede tidligt blev et sceregent Trek i Islendingens Nationalcharakteer,
var Lyst til at opbevare og fortelle historiske Sagn, og Ferdighed i at udove
Skaldekunsten. Begge Dele, saavel Saga-Fortcrlling som Skaldevcrsenet,
naaede paa Island en hoj Grad af Udvikling, tildeels endog hojere, end i
Moderlandet selv ; det var ligesom om Islendingerne paa den Maade vilde
bode paa, at deres O ingen egentlig Historie havde. Man maa fornemme
lig soge Grunden til denne Aandsretning hos Islcrndingerne i Dens afson
drede Beliggenhed, der medfsrte, at Beretninger om disse Begivenheder ei
Horte til Dagens Orden, men kun nu og da lejlighedsviis kom til Lan
det, og derfor baade ventedcs med mere spcrndt Opmerksomhed, og maatte
meddeles med storre Ombyggelighed, Orden og Vidtloftighed, end det ellers
vilde have vcrret nodvendigt^). Derved blev Talentet til oa. Svel
sen i at iagttage og fortalte paa en tiltrekkende Maade, almindrlig, og
udstraktes snart ej alene til samtidige Vegivenhrder, mm ogsaa til aldre
Bcgivmheder, der vedkom Hevdingernes Forfedre i deres forrige Hjem.
Saaledes samledes og opbevaredes Sagn og Kvad fra Nordens tidligere
Dage, og overhoved vennede Folket sig til hvad man, om det havde haft
Boger, vilde have kaldt boglig Virksmnhed, hvorved det snart tilegnede
sig en stsrre Ferdighed i at haandtcre Sproget og indklede Tankerne i
übunden eller bunden Stiil, end der almindeligviis fandtes hos Indbyggerne i
det ovrige Norden. Tet vande derfor heller ikke lenge, forend Islendingerne
havde gjort den mere indviklede og vanskelige Skaldekunst saa godt som til
et dem synderligt tilhorende Fag, hvorved de ej alene indlagde sig He
der, men ogsaa Gods og Guld, idet islandske Skålde besogte Nordens
Konger, Jarler og ovrige Hovdinger. kvad Hedersdigte for dem om deres
Bedrifter, og fik til Belonning rige Gaver, forudcn at de optoges som de
res Hirdmeno og node de ovrige Udmerkelser, der sedvanligviis bleve Skal
dene til Deel. De indfodde norske Skålde bleve efterhaanden ganske for
trengte af de islandske
i) Herom vidne de fleste Sagaer fra Bcns Eldre Dage.
’) Det var altid sadvcmligt, ved et Skibs Ankomst, at de Omkringboend?, oftere
endog langvejsfra, strsmmede til for at hore Nyt fra det svrige Europa,
iscer naturligviis fra Norge.
’) Se hvad der ovenfor er anfert om Skaldene, S. 471. — Allerede i den nnste
Generation efter Islands Bebyggelse horer man noesten ikke tale om andre
Skålde, end de islandske. En af de «eldste blandt disse var Glum, Son af
Nordmanden Geire, der boede ved Myvatn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
