Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568
Harald Haarfagrc.
alene af Goderne, af hvilke enhver medtog tyende Naadgivere;, disse Goder
valgte ogsaa den saakaldte Lovsigemand, (wF^^uinaSr), der var Lagret
tens Forstander og forpligtet til at fremsigc Loven paa Althinget, hvilket
Arbejde han i det seneste i tre Aar skulde have futofsrt, for derefter at
begynde paa ny igjen ’). Dette var nsdvendigt idm Tid, da man endnu
ikke havde nogen skreven Lovbog, Lovsigemandens Gmbede var i Vegyn
dclsen paa Livstid. Det var ham, som aabnrde Althinget ved at lyse Fred
og almindelig Trygd. I Lagretten gjorde Stemmefleerhrd Udstaget, dog
saalrdes at naar Lovsigemanden var i Minoriteten, udfordredes paa den an
den Side i det mindste to Stemmer flere. Drrhos maatle enhver Stemme
givende bcedige sin Mening, hvis ikke Minoriteten var under tolv.
Paa denne Maade fik Island en, hvorvel mangelagtig, dog ester Om
stcendighederne nogenlunde taalelig Statsforfatning. Den tilvejebragte i alle
Fald et vist Sammenhold og en ikke übetydelig Grad af Almeenaand i Lan
det, om den end ikke kunde udrlukke megen Selvraadighcd, ligesom den heller
ikke var beregnet paa at modarbejde, men snarere paa at vedligeholde det
Aristokrati, som allerede ved selve Bebyggelsen blev det herskende i Landet-
Den egentlige Magt var hos Goderne, og denne Magt udsvede de ogsaa
i fuldeste Maal. At Mrgjerrighch, Herskesyge og Hensyn til egen Fordeel
temmelig ofte maatte bringe Hovdingerne i blodig Strid med hinanden til
Trods for Lovgivningens Bestemmelser til Overholdelse af Landefreden, er
under disse Omstcrndigheder ikke at undres over; man maa snarere finde
det merkelige, at Loven endda ovcrholdtes og agtedes saa meget, som man
af mange Erempler seer at den virkelig, og det endog i Hedendommens og
Vikingevwsenets Tider, blev overholdt og agtet. Thi om end enkelte overmo
dige Mcrnd satte sig ud over Lov og Net, undrrkastede dog den storre Fleer
hed sig villigen Lovens, Bud, og scrdvanligviis maatte hine ogsaa i Lcrngden
bukke under for deres egen Selvraadighcd. Det maa have vceret Overbe
viisningen om Nodvendighedm af Strenghed i denne Henseende, som har
givet Anledning til, at Islands crldre Lovgivning i sine Bestemmelser om
personlige Fornærmelser, hvorved isvrigt et vidtloftigt Saktal opstilledes, er
langt mindre sparsom med Fredloshedsstraf, end nogen af de crldre norske
Lovgivninger, vi nu kjende. Der fastsattes iscer to Slags Fredlsshedsstraffe,
(86kt) den livsvarige («Icuzai-FanFl-), hvorved den Demte naar og hvor
som helst kunde anholdes og drcebes, og derfor som oftest maatte soge Skjul
i Skove og afsides Fjeldegne, hvis han ej kunde slippe bort fra Landet —
hvilket var vanskeligt nok, da det egentlig var forbudet at flytte ham bort— og
l) Man maa ikke forverle Ordet loFsUssum»sr (Lovsigemand) mcd lugmildi (Lag-
mand) hvilket i disse crldre Tider kun betegner Lovkyndig".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
