Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
573
Aarmcend.
hovedes, og modtoge i Kongens Navn de af dem indsamlede Penge eller Varer,
forsaavidt de ikke paa Kongens Rejser indbetaltes umiddelbart til Kongen
selv. Thi den egentlige Skatteindkrcrvning ansaaes for uhcrderlig, enten
fordi den nu i og for sig var odios. eller fordi den udovedes af de konge
lige Aarmlrnd eller Gaardsfogder, der, ligesom andre fornemme Mcends
Gaardsfogder, enten vare Trcelle ellrr Frigivne, i alle Tilfcrlde Folk af den
laveste Stand, paa hvilke de fribaarne Bsnder saa ned med dyv Foragt,
hvor rige og formaaende de end kunde verre, og hvor meget de end kunde
have at sige som Kongemagtens Representanter l). Tet var forst temmelig
langt ned i Tiden, at Aarmcrndenes Oppebsrsels-Bestilling i Forbindelse
med erekutiv Myndighed i Kongens Navn kom til at forvaltes af de saa
kaldte Sysselmcrnd, og at disses Embeder betragtedes som Hcedersposter,
hvilke endog de fornemste Mcend i Landet satte Priis paa at beklcrde.
Haralds store Indtcegter scrtte ham istand til at fsre et efter de Ti
ders Forestillinger glimrende Hof. Hans Hird var den Planteskole, hvor
fra siden larlerne og Lendermamdene udgik. Vi have ovenfor (S. 471,
472) talt om hans udsogte Hirdmamd, saavel som om Thorbjorn Hornklo
ves Kvad, hvori han besang Kongens Hofholdning. Dette Kvad giver en
ret god Forestilling om den Slags Glands, hvormed han omgav sig, og
dighed. En anden Sag var det, hvor det gjaldt at optrcrde med Myndighed,
og paa een Gang at erhverve et sterre Belsb, som f. Er. da Grim Herse
gjorde Paastand paa Vjern gautjkes Efterladenstab.
’) Ordet Aarmand (lirmubi-) er enten dannet af urr d. e. Tjener, Trcel, eller
af »>’, egentlig Aar, derncest Afgrsde, annon», saa at «i-makr i saa Fald op-
rindclig betyder den som har Opsigt med Kornforraadet. Under alle Omstcrn-
digheder forstod man derved en Trcrl af hojere Rang, saadan som havde Op-
sigt over de andre Tralle, og stod i Spidsen for Gaardens Drift. Slige
Overtrcelle brugtes ogsaa, som vi allerede, hvor der håndledes om Geirmund
Heljarskind, have seet, til at forestaa de fra Hovedgaarden fjernere beliggende
Avlsgaarde, og deres Stilling havde ofte, iscrr naar deres Herre var en
mcrgtig Mand, intet ved sig, der mmdede om Trcellen. Dog glemte ikke de
fribaarne Vender derfor deres Trcrllestand, men saa ned paa dem; Bndott
Kraaka sagde saaledes, at han heller vilde ste Bjerns Efterladenfkab i Hcen-
derne paa Thrond, hans Sen, end paa Kongens Trcelle (Grettes Saga Cap.
7); et andet Erempel paa den Foragt, man havde for dem, indeholdes i Be-
retningen om Asbjern Selsbane (Olaf den helliges Saga Cap. III), hvorom
nedenfor. Egentlig synes Titlen «Aarmand" meest at have vcrret anvendt om
de kongelige Gaardsfogder, thi de, der tjente hos Privatmcend, kaldtes scedvan-
ligt Brytjer (Wlore Gulathingslov Cap. 198), og, merkeliqt nok, i Danmark
brugte man Titlen ..Brytje" eller Bryde" aldeles paa samme Maade, som
Aarmand" i Norge om de kongelige Gaardsfogder. Aarmcendene eller Bryt-
jerne svare aldeles til de i Tydstland saakaldte niinisteri»leB, nemlig Besty-
rerne af det kejserlige Kammergods, oprindelig Livegne, men ved den dem
tildeelte Myndighed i Besiddelse af en ikke ringe Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
