- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
602

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

602
Harald Haarfagre.
for at tale sin Sag og fremsore fine Vediser; Anund rar iscer meget stor
ordet. Egil sagde at hans Hustru Aasgerd var arveberettigrt som Bjsrns
Tatter, at hun var odrlsbaaren, lendbaaren, og hojere op i Wtten endog
tignbaaren hans Paastand var, at Dommerne skulde tildomme hende Halv
delen af Arven ester Bjsrn i Land og Lsssre. Anund sagde at Gunnhild,
hans Hustru, var en Datter af Bjsrn i hans lovlige Egteskab med hendes
Moder Aaluf, at han i hendes Navn havde taget hele Arven efter Bjsrn,
fordi dennes anden Datter Aasgerd ikke var arveberettiget, saasom hendes
Moder Thora Hladhaand var hwrtagen fsrst fra sit Hjem hos hendes Bro
der Thore, dernwst fra Aurland, hvor hun opholdt sig hos Brynjulf; hun
foer af Landet med Vikinger, og var utlceg af Norge tilligemed Bjsrn; hun
egtede ham uden hendes Frenders Samtykke, og kunde derfor ikke ansees
uden som en Frille; af denne Forbindelse var Aasgerd Frugten, og derfor
maatte hun med Rette kaldes et Tyendebarn; alt dette kunde han bevise for
Kongen og Dommerne, og hans Paastand var den, at Dommerne skulde til
dsmme hans Hustru Gunnhild den hele Arv, og erklwre Aasgerd for Kon
gens Ambaatt, siden hun var fsd medens begge Foraldre vare i Utlegd.
Da Arinbjsrn hsrte at Anund kaldte hans Faster Thora en ufri Kvinde,
blev han vred, og kunde ikke lcrnger tie. Han stod op, saa sig om, og
sagde: vi kunne fore Vidner paa, Konge, at det i Forliget mellem Bjorn
Hauld og min Fader Thore udtrykkrligen betingedes, at Aasgerd, Bjsrns og
Thoras Datter, skulde vaere arveberettiget efter ham; du veed jo desuden selv,
at du tilbagekaldte Bjsrns Utlegd efter hans Hjemkomst, og at Forliget med
alle Betingelser da blev fornyet." Ta Kongen betcrnkte sig paa, hvad han
skulde svare, kvad Egil et Vers, hvori han klagede over Anunds utilbsrlige
Ord, og bad Kongen om at hsre Vidnernes Eed. Arinbjsrn kaldte Vid
ncrne frem, tolv gode Mcrnd, der alle havde hsrt Thorcs og Bjsrns For
lig, og tilbode sig at beedige deres Udsagn for Kongen og Dommerne.
Kongen sagde at han hverken vilde tillade eller forbyde det. Men da tog
Dronningen til Orde, og sagde : det er dog alt for galt. Konge, at du lader
denne lange Egil indvikle alle Sager for dig; du tsr vel neppe engang sige
ham imod, om han fordrer Kongedsmmet af dine Hcrnderi vil ikke du af
gjore Sagen til Anunds Fordeel, saa vil i det mindste jeg ikke taale at Egil
trcrder Vore under Fsdder! hvor er min Broder Alf? Far du til Dommen
med din Skare og tillad den ej at give en saa vrang Kjendelse som denne".
Alf og hans Mcend stormede strar md paa Dommen, skare Vebaandene
over, brode Stcengerne ned, og jagede Dommerne bort. Ta blev der stor
Tummel, men alle vare vaabenlsse paa Grund af Thinghelgen, og saaledes
l) I,FN kaldtes paa denne Tid og senere Kongens eller Jarlens fyrstelige Vcrr-
dighed. «Lendboren" i: af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free