- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
603

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

603
Egil Skallagrimsson.
kom det ej til Blodsudgydelse. Egil, som altsaa ingen Dom kunde faa,
udcestede Anund til Holmgang om Arven strax der paa Thinget. Har du
saa stor Lyst til at slaas, Egil," sagde Kongen, «skulle vi gjerne give dig Lrj
lighed dertil nu strax". «Jeg vil ikke stride mod Kongens Overmagt og Fol
kemon," svarede Egil, men naar Kampen er lige, skal jeg ikke fly, hvad en
ten min Modstander er en Fyrste, eller ej." Da sagde Arinbjsrn : lad os
drage bort, Egil, for Djeblikket have vi intet her at gjsre, som kan tjene os
til Baade." Egil vendte sig nu om, og sagde med hsj Rsst: jeg gjsr vit
terligt for eder, Arinbjsrn og Thord og alle de Mcrnd, der nu kunne
hore mine Ord, Lendermcend og Lagmtrnd og hele Almuen, at jeg nedlcrg
lagger Forbud mod at Berg-Anund eller nogen anden indenlandsk eller uden
landsk Mand, as fyrstelig rller ikke fyrstelig Stand, befatter sig med Vjsrn
Brynjulfsssns Jordegods, enten at bortbygge eller dyrke eller paa nogen
Maade at brugr til sin Nytte; hvo som det gjsr, erklcerer jeg skyldig i
Lovbrud, i Gudernes Fortsrnelse, og i Gridrov" ’). Derpaa gik han bort
med Arinbjsrn, og var meget vred. Da Arinbjsrn kom ned til Skibene —
de laa saaledes, at man ikke kunde see dem fra Thingvolden — bsd han
sine Mcrnd drage hjem, uden .at opholde sig ester noget, Egil derimod
lod han med W Fslgesvende gaa ombord paa en let og hurtigstjlende
Skude, og raadede ham til at skynde sig bort saa hurtigt som muligt, og
forresten kun at ro om Natten, men Holse sig skjult om Dagen, indtil han
kom til Arinbjsrns Gaard, thi han tvivlede ikke paa at Kongen vilde sattte
ester ham. Det varede ikke lcrnge fsrend Egils hurtige Skude var langt
forud for de svrige af Arinbjsrns Skibe, der paa een Gang rorde ud af
Havnen; hans egetLangskib var det sidste, thi det bur tungest under Aarerne.
Arinbjsrn havde spaaet Ret. Kongen tamkte virkelig paa at forfslge og’
drcrbe Egil, og havde gjerne villet angribe ham allerede paa Thinget, hvis
hans Mcend havde vceret brvcrbnede. Paa Stranden holdt han Hcrrthing
med sine Mcend, sagde drm sin Hensigt, bod dem at tåge Tjeldene af Ski
bene, og ro efter Arinbjsrn og Egil; vi ville tåge Egil af Dage," sagde
han, hvis vi see Mulighed dertil, og ville ikke skaane nogen, der forsvarer
ham." Arinbjsrns Skibe havde imidlertid faaet et stort Forspring. Da
Kongens Skibe havde klaret alle Sundene nordenfor Gulen, og kom ud paa
Sognssen, ncermede Arinbjsrns Skibe sig allrrrde Saudungssund. Kon
gen skyndte sig efter ham af alle Krcrfter, og indhentede ham i indre Sau
dungssund. Han lagde til Arinbjsrns Skib og spurgte om Egil var om
bord. Arinbjorn sagde at han ej var der, og at Kongen let kunde overbevise
!) 6ri5101, af ssilk d. e. midlertidig Fred eller Sikkerhed, og ljul», bryde, beteg-
ner Brud paa det Tilsagn, en af to stridende Parter har givet den anden om,
i en bestemt Tld ikke at foretage Fiendtligheder mod ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free