- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
606

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

606 Harald Haarfagre.
ger, uddeelte Forleninger til sine Ssnncr. Thi den Begjcerlighed, enhver af
dem havde ester at blive Overlensherre, kunde ikke andet end stille dem
fiendtlig) imod hinanden, og maatte gjore det nsdvendigt for dem at sikkre
sig, hver i sit Len, de dem undergivne Mcrnds Medvirkning. Vi erfare
ogsaa, at en saadan Medvirkning blev dem til Deel. Men for at opnaa
den, have de vistnok maattet gjsre Indrsmmelser eller Lsfter om Indrsm
melser, og det er heel sandsynligt, at hvilken som helst af Haralds Ssnner der
end ester hans Dod omsider kom i Besiddelse af Riget, vilde han dog have
vcrret nodsaget til, som Betingelse for Indbyggernes Troskab, at frasige sig
den Overejendomsret, der oph^rvede Odelsretten. Og jo mindre denne Over
ejendomsret allerede saaledes, som Forholdene under Haralds Alderdom ord
nede sig, havde at betyde, desto mindre var i sig selv ogsaa Indrsmmelsen,
og desto lettere var den derved tilsigtede Fordeel erhvervet.
Vi have allerede omtalt, hvor sorhadte Haralds Indretninger vare, i
det mindste i Begyndelsen af hans Regjeringstid; vi have meddeelt flere
Gxempler paa den Strrnghed, ja endog Haardhed, hvormed han ved mange
Lejligheder gik frem. Naar vi desuagtet erfare, at han var personlig afholdt,
og det i det erobrede Thwndelagen, ja endog i den Grad, at det sidenefter
var en af de bedste Anbefalinger for hans Son Haakon, at han var sin Faders
udtrykte Billede; og at der gjennem hele hans lange Regjering ikke i Landet
selv stede nogen alvorlige Opstandsforssg mod ham i da kunne vi ikke andet end
drage den Slutning, at han maa have besiddet overlegne Talenter, og udovet en
mcegtig Indflydelse paa alle sine Omgivelser. T>e Skildringer, der gives af
hans Personlighed, og som vi allerede ovenfor tildrels have gjengivet, stem
me ogsaa alle i at prise hans Skjsnhed, indtagende Vcesen, og Klogskab.
Saa sige kloge Mcrnd", heder det i Snorres Skildring af ham, at Har
ald Haarfagre har vceret overordentlig smuk, sterk og stor, gavmild paa
Gods, og overvettes afholdt af sine Mcrnd". Hvis man skal tro, at han
virkelig har yttret de ovenfor (S. 462 og 463) anfsrte merkelige Ord,
hvorved han lagde sin Foragt for Afgudsdyrkelsen og sin Tro paa en ene
ste Gud tilkjende, maa han have hcevet sig til en hsj Grad af Fordomsfrihed,
om man end ikke vil anste denne Mnng som et Resultat af hans egne Be
tragtninger over Religionsforholdene, da Christendommen paa den Tid var
altfor vel kjendt af Nordmamdene til at ikke ogsaa Harald skulde have hort
noget derom i).
Haralds store Pragt og Gavmildhed bidrog naturligviis til at skaffe
ham mange Tilhcengere. Imidlertid findes der Spor til, at man ogsaa har
i) Se f. Er. hvad der allerede er yttret om de fsrste Christne paa Island. Paa
sit Tog til Vesterhavet maatte Harald komme i megen og mangehaande Bers-
relse med Christne og Christendommen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0634.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free