Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614
tz » Vikingetog.
Lodbrok allered?da have sundet Sted. Og naar man veed, hvor langt
kortere Tid der i hine Dage udkrcrvedes til at stille Begivenhederne i et
mythisk Halvmsrke, end efterat Christendommen var indfsrt og skriftlige
Optegnelser sedvanlige, kan man heller ikke i mindste Maade finde det for
underligt, om hine Sagn, hvorved dm crldre og den yngre Lodbrok gjordes
til een Mand, allerede i de fsrste Generationer ester Lodbrokssonnernes
Fremtreden vare blevnc til, og i det Hele taget havde antaget den Form,
hvori vi nu kjende dem.
At de Vikingehovdinger, der baade i de nordiske Sagn og de engelske
Annaler kaldes Lodbroks Ssnner, virkelig bencevnes eller benevnte sig selv
saaledes, derom har man endog et samtidigt Vidnesbyrd hos Biskop Asser
af Greter, der samtidig med den engelske Konge Alfred har beskrevet den
stsrste Dccl af hans Liv; han siger udtrykkeligt, at Hsvdingernes tre Systre,
Lodbroks Dsttre, havde spet deres Fane, kaldet Ravnens. En temmelig
vegtig, stjsnt ikke samtidig, Autoritet er ogsaa Mag. Adam af Bremen, der
skrev ved 1075, og blandt andre Kilder benyttede mundtlige Meddelelser af
den danske Konge Svein, Ragnar Lodbroks Wtling ; han kalder ogsaa Vik
ingchsvdingen Ingvar «Lodbroks Ssn"^).
Vore egne Sagaers Beretning om Anledningen til Lodbroksssnnernes
Angreb paa England er selgende.
Ragnar Lodbrok, der sad hjemme i sit Rige, medens hans Sonner vare ude
i Viking, horte en af fine Mcrnd sige, at han ikke kunde maale sig med dem. Der
for besluttede han paa egen Haand at gjsre et Tog, hvorved han vilde komme til at
indlegge sig lige saa megen Bersmmelse. Han lod derfor bygge to Knerrer — der
siges etsteds, at de byggedes i Lider paa Vestfold — saa store, at man hidtil
aldrig havde seet deres Mage i Norden, og lod opbyde en stor Udrustning
over hele sit Rige. Hans Hustru spurgte ham, hvor han agtede sig hen.
Da han sagde, at han agtede sig til England, uden at have stsrre Styrke
med sig, end der kunde rummes paa disse Knerrer, advarede hun ham, fordi
denne Styrke var for liden og Englands Kyst drsuden farlig for store
Skibe ; hun raadede ham til heller at have flere mindre Skibe og et stsrre An
tal Folk. Men han sagde, at jo farligere England var, desto storre Herder
var det for ham at undertvinge det med kun to Skibe, og hvis han var
uheldig, da var det ogsaa bedst at opoffre saa faa Folk og Skibe som mu
ligt. Han var ikke at bevcrge til at afstaa fra sit Foretagende. Hun
gav ham ved Afskeden en Pantserskjorte af Silke, som hun havde syet, og
*) Uonum. hist. Lritgnn. I. S. 481.
2) Filius Lodparchi, I. Cap. 39.
’) Hr. Hauk Erlendsssns: Ragnar Lodbroks Ssnners Historie, Cap. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
