Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
Lodbroks-Sonnerne.
1
deles i de crldste og paalideligste Kildeskrifter, men kun hos yngre Forfat
tere, og, som man derfor maa formode, i en noget forvansket Skikkelse
Te afvige derhos fra hinanden indbyrdrs. Egentlig er det kun det sstangli
ste Sagn, som udtrykkelig ncrvner Lodbrok. Der var, fortcrlles der, i
Daneriget en Mand af Landets Kongecrt, ved Navn Lodbrok, der havde
to Ssnner, Ingvar og Übbe. En Dag stjlede han alene ien liden Baad
med sin Hsg omkring mellem Oerne og langs Stranden, for at fange Wn
der og andenstags Fugl, men en pludselig Storm drev ham ud paa Havet,
og efter at vcere omtumlet i flere Dage og Ncrtter landede han endelig paa
Ostangelns Kyst ved Redham i Norfolk. Her forundrede man sig ved at
finde ham alene med sin Hsg, og bragte ham til Kong Eadmund, der for
medelst hans smukke og anseelige Wre viste ham megen Mre, og beholdt
ham en Stund ved sit Hof. Da det danske Sprog lignede det angliske,
kunde Lodbrok give Kongen en Beretning om den Hcrndelse, der havde bragt
ham derhen. Lodbrok, der fandt Vehag i Opholdet ved Eadmunds Hof,
bad om at han fremdeles maatte blive drr, for at lcrre Hoviskhed og fim
Levemaade. Kongen samtykkede deri. Lodbrok, der var en erfaren og hel
dig Iceger, gik ofte paa lagt med Kongens Icrger Bjsrn og skaffede meget
berligt Vildt til Kongens Bord. Misundelig over hans Held, myrdede
Vjorn ham engang, da de vare sammen paa lagt, skjulte hans Lig i det
tykkeste af Skoven, kaldte Hundene til sig, og gik hjem med dem. Da Kon
gen ved Maaltidet ncrste Dag savnede Lodbrok, sagde Bjsrn, at han var
bleven efter i Skoven, og at han siden ikke havde seet ham. Men neppe
havde han udtalt, forent» Lodbroks Mdlingshund kom md, og logrede for
Kongen, som rakte den Fode, i det han sagde til de Omstaaende, at Lod
brok nu vist snart vilde indfinde sig. Men ingen Lodbrok kom, og Hunden
lsd bort igjen, og saaledes gik det i tre Dage, da Kongen endelig, forundret
herover, bod nogle af sine Folk folge med Hunden og passe paa, hvor den
lsb hen. Derved opdagede de dens Herres Lig, ved hvilket den i alle disse
tre Dage havde siddet, idet den kun lsb op til Kongsgaarden, naar den
trcrngte til Fsde. Eadmund blev bedrevet over Lodbroks Dsd, lod anstille
skarpe Underssgelser for at opdage Gjerningsmandm, og kom snart til Vis
hed om at dette ikke var nogen anden end Bjsrn, som ogsaa tilstod sin
Udaad. Eadmund lod nu sine Hirdmcrnd og Lovkyndige domme, hvad
Straf han skulde have. De domte, at han skulde scrttes i den samme Baad,
paa hvilken Lodbrok var kommen, og overgives til Havet, ganske alene, uden
Aarer eller Sejl. Men efter faa Dage drev Baaden i Land til Danmark,
Bromton, som meddeler Sagnene fuldstcrndigt, levede i Midten af det I4de
Aarhundrede, og citerer med Hensyn til det sstangliste Sagn kun den i Aaret
1307 afdsde Matthams af Westminsters Verk.
¦’¦-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
