Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630 Vikingetog.
ledes til noget mere end en los Formodning, at dette Tog, som vi her
have beskrevet, og som endte med, at Danerne satte sig fast i Ostangeln og
Northumberland, har varet en stor, as de fleste Medlemmer as den ragnar
ske Wt i Danmark foranstaltet Grpedition, for hvilken Gorm, som paa- den
Tid endnu maa have vcrret meget ung, — maaskee endog hans Fader Har
deknut endnu levede — efter Navnet har staaet i Spiosen, men hvis virke
lige -Ledere vare Ssnnerne af Lodbrok, en efter Stamfaderen Ragnar op
kaldt, ansett og med Kongen ncer beflcrgtet Mand, om hvilken forresten de
danske og norske Kildeskrifter intet indeholde, uden forsaavidt som enkelte
af hans Bedrifter ere tillagte Ragnar. Dette forklarer da ogsaa, hvorledes
det gik til, at Harald Haarfagre i Norge saa «hindret kunde udftre sine
Erobringsplaner, eller i det mindste ikke hindredes af de danske, men kun af
de svenske Mlinger af Ragnar. Det er desuden allerede ovenfor (S. 376)
viist, at de svenske Konger paa denne Tid optraadte med Fordring paa at
ansees som etstags Overkonger i Norden, og det er ikke umuligt, men endog
hsjst sandsynligt, at deres Overgreb have nsdsaget deres Frcrnder i Dan
mark til at forssge sin Lykke hiinsides Havet.
Fredsslutningen med Gudrum eller Gorm gjorde Danerne til Herrer
over den Dccl af Landet, som de havde besat, og dette var nersten to Tredie
dele af Landet. Thi af Navnet paa de Shirer, hvor den saakaldte Dene-
Lag eller den danske Lov senere gjaldt, seer man at den gamle, i den ro
mersk-britiste Tid anlagte Vej, hvilken Anglerne kaldte >V»tlinssgBtrNt, fra
London til Mersey, paa det ncrrmeste dannede Grcendsen; hvad der laa noro
estensor denne, eller Northumberland, Ostangeln, Stsrstedelen af Esser og
Middelangeln, tilhsrte Danerne ’). Dog vare store Stytter heraf endnu op
fyldte med Skove og, Moradser, og den vestlige Dccl, Cumberland, beboet
af de keltiske Kymrer. Det var saaledes iscrr paa Ostsiden, at Danerne
havde sit Tilhold. Deres Herredsmme sikkredes ved deres faste Stoeder,
iscrr de saa kaldte Femborge, nemlig Lindcoln (Lincoln), Snotingaham
(Nottingham), Deoraby (Derby), Legraceaster (Leicester) og Stanford (Stam-
og Olaf Tryggvesssns Saga Cap. 64 sige at de vare arveberettigede til
England, hiin ifslge deres msdrene, denne ifslge deres foedrene, Herkomst.
i) Forliget mellem Alfred og Gudrum er endnu til. Thorpes gl. engl. Love p.
66. Grcendserne bestemmes her saaledes: opad Temsen, saa opad Aaen Lea,
til dens Kilder, derpaa til Bedford, og saa opad Oufe til Watlingastratt.
Hos Bromton heder det S. 956, . . under Alfreds Westseaxenalag" hsrte
Kent, Susser, Surrey, Berks, Wilts, Southampton, Sommelet, Dorset
og Devon; og da Danerne herflede i Landet udkom Denelag, hvorunder de 15
, sstlige og nordlige Shirer laa, nemlig Esser, Middelsex, Suffolk, Norfolk,
Herts, Cambridge, Huntingdon, Lincoln, Nottingham, Derby, Northampton,
Leicester, Bncks, Beds, Yorkshire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
