Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
635
Haastein.
vilde give Slip paa dem. Haastein blev siden, det ncevnes ikke ud
trykkrligt hvorledes, vunden af Ludvig 111 (882), og han forlod nu
Loire-Egnen l), hvorimod man i Aaret 89U sinder ham i Nerheden af
Somme, hvor han sluttede et svigagtigt Forlig med Abbeden af St.
VaasN). Han drog siden (893) med 80 Skibe over til England, lsb md
i Temsen, og satte sig fast, fsrst ved Middelton, siden ved Beamfleot, paa
hvilke begge Steder han byggcde Befestninger. Paa denne Tid var ogsaa
Levningerne af den store Nordmanna-Her, som nylig var bleven siagen af
Kong Arnulf (hvorom nedenfor), kommen til England for at herje; Haa
stein sluttede sig stundom til dem, men håndlede dog, som det synes, for det
meste paa egen Haand. Han maa endog have indgaaet et Forlig med Kong
Alfred, siden det heder, at denne og Ealdormanden Mdhered stode Fadder
hver til en af hans Sonner. Dette afholdt ham dog ikke fra at plyndre paa
ny, og at laane sin Befestning ved Veamfleot til den anden Hedningeher,
medens han selv var ude at herje. Imidlertid angreb Kong Alfred hans
Befestning, og slog de der forsamlede Hedninger, som maatte flygte, efterla
dende sine Hustruer og Bsrn. Ved denne Lejlighed faldt ogsaa Haasteins
Kone og to Ssnner i Alfreds Hender, men han udleverede dem igjen til
Haastein, sandsynligviis imod at denne’ fornyede sine forrige Eder paa at
han herefter intet skulde foretage sig mod Kongens. Heller ikke nevnes
han mere i de engelske Annaler^); han er rimeligviis allerede nu vendt til
bage til Frankrige; i det mindste maa han vere kommen tilbage, da den anden
Hedningeher i Aaret 896 atter drog over til Seinemundingen. Te fleste
Forfattere, der vide at fortelle om Haasteins og Vjsrn lernsides foregivne
Tog til Tours i 841 og til Italien i 857, nevne ogsaa, at han ester
sin Tilbagekomst til Frankrige skulde have stuttet Forlig med Karl den
skåldede, antaget Christendommen og faaet Grevskabet Chartres til Len,
hvilket han dog siden afhendede til en Grev Theobald, der indbildte ham, at
Karl strebte ham ester Livet, fordi han tidligere havde udgydt saa mange
Christnes Blod ; herover skulde Haastein vere bleven saa forskrekket, at han
ej alene solgte Grevskabet, men ogsaa begav sig bort fra Frankrige, uden at
man senere Horte noget til ham^). Ta de paalideligere Forfattere aldeles
!) H,nn. Ve6»st. hos Pertz. 11. p. 199, Hincmar hos Pertz I. p. 514»
’) Sammesteds S. 205.
’) cbron. Bax. i Non. KiBt. Li-H. I. p. 364—369. De svrige engelske Unnalister
berette omtrent det samme, enkelte med sterre Vidtlsftighed, dog saaledes at
man tydelig kan see, at hvad de have tilfsjet, kun skyldes deres egen Gisning.
>) De hsjst upaalidelige Asserste Annaler (Gale S. 172) sige vistnok udtrykkeligt,
at han i Aaret 895 vendte tilbage tilbage til Seinen, men denne Beretning
er aldeles ikke at tåge Hensyn til.
’) Det fortalles vidtlsftigt hos Villjam af lumieges, hss Duchvne, ser. rer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
