Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
638 Vikingetog.
op ad Rhinen. Imod denne drog Kong Ludvig den Saxer, Ludvig den
tydskes Ssn, med en Hoer, og gav sig til at belejre Slottet i Nimwegen.
Men dette var altfor sterkt til at han kunde indtage det, og ester nogle Da
ges uheldige Kamp, hvorved Nordmcrndene fungede en Ssn af den saxiske
Grev Meinhard, begyndte man Underhandlinger. Nordmcrndene, der vel
heller ikke syntes om at blive blokerede i det fiendtlige Land, lovede at for
lade Luddigs Nige, hvis han vilde drage Hceren bort. Dette stede, og
Nordmcrnocne droge virkelig tilbage til Rhinmundingen, . dog ester fsrst at
have opbrcrndt Paladset^). Men endnu samme Aars November Maaned
kom en Nordmannahcrr under Anfsrsel af Kongerne Sigfred og Godfred
tilbage op ad Maas, og tog sit Vinterscrde ved Haslou i Ncerheden af
Maas. Hovedstyrken af denne Hcer synes at have vceret Levningerne af
den, der var bleven flagen ved Saucourt ; men det lader ogsaa til, at den an
den Asdcling, der nys havde forladt Nimwegen, flog sig sammen med dm,
for atter at prove sin Lykke i Rhinegnene^). Ludvig den Saxer sendte
en Hcer imod dem, men dode strax efter (20de Jan. 882); ved Efterret
ningm herom trak Herren sig strax tilbage, og Nordmcrndene fulgte den i
Hcelene, herjende overalt, hvor de kom frem, lige til Coblenz. Derpaa an
grebe de Trier, og deels drcebte, deels forjoge Indbyggerne, men satte Ild
paa Staden (5 April); Biskop Walah i Metz, der uforsigtigt kom imod
dem med faa Folk, blev drcebt, Luttich, Mastricht, Tongrrn, Koln og Bonn
herjedes, tillige med Omegnen; i Achen brugte de Karl den stores Palads
til Stald for deres Heste; de kejserlige Slotte i Zulvich, lulich og Nuys
brcrndtes, ligesom de rige Klostre Pruym, Stablo, Malmedy o. fl. Derpaa
vendte Nordmcrndene tilbage til deres befcestede Lejr ved Haslou. Imid
lertid havde Karl den tykke, som opholot sig i Italien for at krones til Kejser,
erfarct sin Broders Dod, og drog sig tilbage til Tydskland, hvor han ved
Andernach samlede en stor Hcer for at jage Nordmcrndene bort. To Afdelinger,
bestaaende af Bairere under Hertug Arnulf, og Franker under Markgrev
Henrik, stndtes i Forvejen, for om muligt at overrumple de Nordmandssta
rer, der vovede sig for langt udenfor Lejren ; men bestukne Forrcedere blandt
Frankerne rsbede denne Plan, og de maatte vende om med uforrettet Sag.
Nu omringede Kejseren deres hele Lejr, hvor ogsaa deres Konger, Sigfred,
i) Fulda-Annalerne, hos Pertz I. S. 394. Regino, sammesteds S. 593.
°) Regino, S. 592. Ipeni ckrun. hos Bouquet. IX. S. 70, 71. Wdhelweard
klan. Ki«t. Lrit. I. p. 516. Det siges ikke udtrykkeligt, at Sigfred og Godfred
herte til den Hoer, som enten havde siddet i Nimwegen, eller var slagen ved
Saucourt, dog kan man slutte det af 6kron. B»x., der i Korthed bersrer disse
Begivenheder, og kun omtaler een og den samme H«er. Haslau eller Haslou
stal vcere det nuvarende Elsloo, lidt nedenfor Maastricht. Wdhelweard kalder
Stedet ,,Vs«lum".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
