Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
641
Godfred,
Godfred, den nye Lensherre i Frisland, havde imidlertid egtet Gissa,
en Datter af den afdode Kong Hlothar og var derved kommen i nwr
mere Forbindelse med hendes urolige Broder Hugo, Hertug af Elsas, der
ponsede paa at vinde sit Fcrdrenerige Lothringen tilbage. Hugo lovede ham
Halvdelen af Lothringen, hvis han vilde sende Bud til sit Fcrdreland efter
en stor Har, og komme ham til Hjelp med denne. Godfted lod sig let
overtale, og sogte nu kun at finde et Paaskud til aabenbart at bryde med
Kejseren. Nogle Nordmcrnd, der enten paa hans Opfordring eller tilfcrl
digviis vare komne til Kinnheim, tillod han at sejle opad Rhinen, hvor de
herjede flere af de nys gjenoprettede Steder, indtil Liutbert, Erkebiskoppen
af Mainz, standsedc deres Fremgang ; men de toge dog deres Vinterkvarteer
i Duisburg, og droge ikke bort fsrend Vaaren efter, da den tappre Mark
grev Henrik havde opstaaet sin Lejr i deres Ncrrhed, og eftertrykkeligt hind
rede ethvert Plyndringsforssg. Tet var rimeligviis de samme Nordmcrnd,
der tidligere havde herjet Deventer -). Godfred lod nu Kejseren mrlde, at
hvis han skulde kunne opfylde sine Forpligtelser til ham og forsvare Landet
mod sine Landsmcrnd, maatte han have Koblenz, Andcrnach og andre kej
serlige Godser ved Rhinen, hvor der var Viinavl, thi det Land, han nu
havde, frembragte ingen Vim. Hans Hensigt var dog kun hermed, enten,
hvis hans Fordring opfyldtes, at skaffe sig et Tilhold i Hjertet af Riget,
etter, hvis det negtedcs, at have et Paaskud til at gjsre Opstand. Kejseren
gjennemskuede hans Plan, men vovede dog ikke at bryde aabenbart med ham,
da hans Land formedelst de mange Flodarme og Moradser var utilgcenge
ligt for en Hcer. Han bestuttede derfor at stille sig af med ham ved List.
Gesandterne maatte drage hjem med den Vesked, at Kejsercn selv skulde
skikke sine Sendegrcver til ham for at ordne Sagen til begge Parters Til
fredshed; han stulde kun vedblive at verre Kejseren tro. Denne sendte der
paa Markgrev Henrik, der befalede sit Folge at rejse adspredt, for ej at
vcekke Opsigt, men bestemte en Dag, da de skulde indtrcrffe i Brtuwe, hvor
hen han selv begav sig tittigemed Erkebiskop Willibert af Ksln. Da God-
’) Fulda-Ann, sige udtrykkeligt (Pertz I, p. 398), at Giftermaalet mellem God«
fred og Gisla fandt Sted i 883, klaret efter Forliget ved Haslou. Heller ikke
veed Hincmar, l. e. noget om at Gistas Haan) var en af Fredsbetingelftrne.
Dette sige derimod Regino lPcrtz I. p. 594), og andre.
’) Det synes at verre det samme Slag, der omtales i Fulda-Annalerne (Pertz I.
p. 399), hvori Markgrev Henrik og Biskop Arno af Wurzburg sioge Nord-
mcendene, der havde angrebct Sarland, og i hvilket stcre af de faldne Nord-
mccnd stulle have vceret saa ffjsnne og store af Vcert, at Frankerne hidtil ej
havde feet deres sige. Ogsaa Clii-on. Bl>x. (I. c.) og Asser (I. e.) omtale
dette Slag. Ligeledes omtales et andet Slag ved Nortwide i Frisland, hvor
en Mcengde Nordmcrnd stulle verre drcrbte. (Fulda-Ann. og M.Adam, I, 41),
Munch. Det norsse Folls Historie. /. 41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
