Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643
Belejring af Paris.
fandt, og satte sig fast i Nouen (25 Juli 885) ’). En fransk Hcer sam
lede sig for at fordrive dem, mm da Grev Nagnald af Mans var falden i
en Trefning, blrv Hceren modlos og adspredte sig, og Nordmcendene her
jede i nogen Tid übehindret i Omegnen. De Franske, der ej vovede at
binde an med dem i aaben Kamp, befcestede Pontoise, for at hindre dem
fra at trcrnge lcrnger opad Floden, medens Biskop Gauzlin forsterkede Be
fcrstningerne om Paris. Men Nordmcendene belejrede Pontoise, afskare
Vandtilforselen, og tvang derved Besetningen til at kapitulere; den fik fri
Afmarsch med Vaaben og Heste, men maatte for svrigt lade alt sit Gods
blive tilbage. Vejen til Paris stod nu Nordmcrndene aaben. I November
droge de derhen, 40000 Mand sterke og nud en Flaade af 700 Skibe »).
Deres Hovedhensigt synes ej saa meget at have vcrret den, at angribe Sta
den, som at drage forbi den op i de syre Egne af Landet. Men da Paris,
skjsnt den i sin Tid endnu ikke strakte sig Videre end Seine-Oen (Ia eits),
dog beherskede Elven aldeles ved de befcrstede Brocr, der forbandt Oen med
begge Breder, kunde ingen Flaade komme forbi uden Borgernes Tilladelse.
Vikingehsvdingen Sigfred anmodede derfor forst Biskop Gauzlin, der tillige
med Grev Odo af Paris, der siden blev Konge, fsrte Ovcrbefalingen i
Staden, om Tilladelsc til uhindret Gjennemfarti han skulde i saa Fald ikke
tilfoje Staden nogen Ulempe. Mm denne Anmodning, der vel heller ikke
var oprigtig meent, blev afslaaet, og nu begyndte den langvarige og stedse
mindevcrrdige Belejring af Paris, om hvilken vi endnu besidde en vidtlsftig
versifittret Beretning af Munken Abbo af St. Germain, der selv var et
Ojevidne dertil De Bclejrede forsvarede sig med den stsrste Tapperhed,
og det lykkedes dem i over to Maaneder at trodse ethvert Angreb, uagtet
Fienden ej alene gjentagne Gange forssgte at storme, men ogsaa brugte alle
slags Krigsmaskiner, der anrettede store De foretoge ogsaa
nu og da Herjetog i Omegnen, derls for at samle Bytte, deels for at skaffe
sig nogen Afverling fra det rensformige Belejringsliv. Men i Februar
Maaned indtraf i Seinen, som i flere andre Floder en Oversvsmmelse,
l) V061»5t. hos Pertz 11. p. 2l)i. Det sees af disse, i denne Sag meest
paalidelig?, Annalers Udtryk nec6um eorum naves lxivenel-ant", at de
Nordmcrnd, der fsrst ankom til Paris, droge over Land fra deres Lejr ved Ls-
wen, hvor de i flere Aar synes at have havt deres egentlige Hovedtilhold.
Det var de senere ankomne Skibe, der toge Vejen opad Seinen.
!) Annal. Vedast. 1. c. — Denne Opgivelse af Nordmcendenes Styrke grunder
sig paa Abbo, I. S3. v. 28 og 114. Regino (Pertz I, p. 596) naevner over
30000 Krigere".
3) Aftrykt hos 2)urf)én?, Ser. rer. Norm. p. 35—48, i Langebeks. Ser rer
Dan. 11. p. 75—106 og i Pertz’s 3lon. hist. Germ. 11. p. 776—805.
4) Fulda-Annalerne, hos Peitz I. p. 402, fættft denne Oversvsmmelse i Mai,
Juni og Juli Maaned. Men .4,nn. Ve<l»st. (p. 202) ncrvne, hvad Paris an-
gaar, udtrykkeligt Februar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
