Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
648 Vikingetog.
og erfarne blandt dem vare ude paa et Plyndringstog ’), da Kong Arnulf,
der imidlertid selv havde skyndt sig til disse Egne, kom dem imode med sit
lette Rytteri. Ved Synet deraf forskandsede Nordmanene sig i Hast ved
Floden Dyle i Ncrrheden as Lpwen, og udceskede endog i deres Overmod
Kongen til Kamp, nnndende ham om hans Mcends Nederlag ved Geule.
Forbittret herover, bsd Kongen sine Mcrnd at stige af Hestene, og til Fods
at storme Nordmamdenes Lejr. Og nu kcrmpede Tydskerne langt anderle
des end ved Geule. Det lykkedes dcm at gjore sig til Herrer over Forskands
ningen, og at anrette et Nederlag blandt Nordmamdene, hvis Mage man
hidtil neppe havde seet. Thi af alle de Nordmcend, der deeltoge i Slaget,
stal der neppe verre bleven een Mage, der kunde bringe sine Stalobrodre
Underretning derom -); omringedepaa alle Kanter, styrtede de sig i Elven,
hvor de omkom i Hundrede- og Tusindeviis, og deres Lig opfyldte det
hele Flodlcje. Arnulf erobrede 16 Merker og skal dog selv ikke have tabt
flere end en eneste Mand °). Aarsdagcn for denne Kamp (1 ste September)
hojtideligholdtes sidenefter i Lowen gjennem en lang Rcekke af Aar, og Sej
ren tilskrev man den hellige lomfrues underbare Bistand. Blandt de faldne
ncevnes og de tyende Konger Sigfted og Godfred, hvilke, i saa Fald maa
have vceret forskjellige fra de to forhen ncrvnte Konger af dette Navn, der
sluttede Forliget ved Haslou, og som allerede vare drcrbte, Godfred 884,
og Sigfrcd, ester at have deeltaget i Belejringen af Paris, 887. Ter er
imidlertid stor Grund til at antage, at denne Gjentagelse af Sigfreds og
Godfteds Navn, der desuden kun sinder Sted i en enkelt Kronike, de saa
kaldte Fulda-Annaler 4), grunder sig paa en Uagtsomheds- eller Forglem
melses-Fejl, idet nemlig Annalisten, erindrende sig at Sigfted og Godfred
vare denne Nordmannahcrrs Anfsrere ved dens Ankomst til Frankrig 881,
har ncrvnt dem som faldne i Slaget ved Lswen, uden at huske paa at de
*) Dette fremgaar ej alene beraf, at Regino, ester at have beskrevet 9?orbmcenbe=
nes Nederlag, og fortalt at ikke een undkom, dog strar efter (ued 892) fortccl-
ler om dem, <zui ad naves romanZernnl, og forn foretoge et nyt Tog ind i
Ripuarien, men ogsaa af hans Ord, at Nordmcmdene, overmodige over Sejren
ved Geule, cum «mni viitute ad 6ep!Nllnnclum piolici^cuntur; thi vi, tus
kan her ej betyde anbet end det angliske dugulb i en saadan Forbindelse, nem-
lig de erfarne, crldre Krigere", Kjernetroppern?. Vi udhave dette, fordi
(Slaget ved Lswen almindcligviis fremstilles som om det havde omfattet hele
Htordmannahceren. ’,
2> Regino, S. 603.
’) Fulda-Annalerne S. 408.
4) Fulda-Annalerne ved 891. I. o. Fulda-Annalernes Beretning er igjen gaaen
over i Adam af Bremens Verk, hvor dens Udtryk, at Bitingerne druknede
per centen» et milli» (i hundrede og tusindcviis) tankelsst er gjengivet med
at 100000 Hedninger faldt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
