- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
672

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

672 Vikingetog.
gjorde Fordringer paa Bretagne, er det meget sandsynligt, at de have taget
Dccl i disse Tog. To Aar senere finde vi begge Afdelingers Forening
udtrykkcligen omtalt ’). Grev Robert as Paris var, ester at have antaget
Kongetitlen, falden i Slaget ved Soissons, og Rudolf af Burgund, Richards
Ssn, udvalgt til Konge af de oprsrske Vasaller. Karl sendte Bud paa
Bud til Ragnvald, Loire-Nordmcendenes Hovding, om at staa ham bi, og
denne brod op !med sine Mcrnd, i det hans Hccr tillige forsterkedes ved
mange af Seine-Nordmcrndene, hvoraf man maa slutte, at Nolf har faaet
lignende Anmodninger, og har ladet en Dccl af sine Krigere stode til Nagn
valds Hcer. Ragnvald herjede lige til hiinsides Oise, men hans Lejr blev
imidlertid overrumplet og hans Bytte af Gods og Fanger borttaget af
Grev Heribert af Vermandois’s Mcrnd. Opbragt herover, stormede han
md i Artois, men blev med Tab dreven tilbage af Grev Adelhelm, dog ved
blev han at herje i Nærheden af Veauvais. Ved Efterretningen herom
skyndte Kong Rudolf sig fra Burgund til Compiegne, og drog med Erkebi
skop Scrulf af Reims, Grev Heribert af Vermandois og andre af sineTil
hcrngere over Epte md i Nordmandie, som han herjede til Gjengjeld. Der
aabnedes nu Underhandlinger, hyppige Gesandtskaber gik skifteviis mellem
Rudolf og Nordmwndene, der bode Fred, imod Afstaaelsrn af et betydeligt
Landskab hiinsides Seinen. Man ster heraf, at det Land, Nordmcendene
hidtil havde haft, kun var den Dccl af Nordmandie, som ligger nordenfor
Seinen. Afgjsrelsen udsattes til det folgende Aars Mai Maancd, imidlertid
fluttedes Stilstand og stilledes Gisler. Forliget kom siden istand efterNord.
mccndenes Onske. Landskaperne Bessin og Le Mans bleve dem indrommede,
og de fik ovenikjobet en stor Sum Penge, der inddreves over hele Niget
(9M). Det er af disse Forhandlinger tydeligt, at Rolf, om han end ikke
selv anforte sine Mccnd i denne Krig, dog var den, i hvis Navn alt udret
tedes, siden han, og ikke Ragnvald, hostede Fordelene. Rolf stal have ud
ncrvnt sin Ven Botho, hans Ssn Villjams Fosterfader, til Herre i.Bayeux
I det fslgende Aar herjede dog Ragnvald lige fuldt Burgund, men blev fla
gen med stort Tab ved Bjerget Challes, og trak sig siden, ved Kong
Rudolfs Ankomst, tilbage fra sine Forskandsninger ved Seinen; men nu
brsd ogsaa Nolf Freden, herjede Beauvoisis og Amiens, og trcrngte frem
lige til Noyon. Amiens og Arras bleve opbrcrndte under Forvirringen;
men Besetningen i Noyon drev Nordmamdene tilbage, og da disse tillige
erfarede, at Krigerne fra Veauvais herjede i Nordmandie hiinsides Sei
’) Flodoard. Cliron. hos Bouquet VIII. p. 180
2) Roman de Rou v. 2162.
3) Der stal, som Abbe beé Tuilcries forestaar, her vistnok hos Flodoard lcrses
lielvacenze, ikke L^ocense.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0700.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free