Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
676 Vikingetog.
kunde underkaste sig Rolf. Denne Underkastelse var dog ikke oprigtigt meent.
Alan seld ssgte stedse at ophidse sine Landsmcrnd til at afkaste Nordmcen
denes Aag, og Lejlighed dertil maa de vistnok have troet at vcere for Haan
den, da Rolf var dsd, kort Tid ester at Kong Rudolf nersten ganske havde
odelagt en Nordmannahcer, der paa ny herjede Aquitanien, i Ncrrheden af
Limoges i). Britannerne gjorde pludselig Opstand, og paa een Dag (St.
Michaels Dag eller 29 September), drcebte de alle de Nordmcrnd, der be
fandt sig i Landet, begyndende med deres Anferer Men Inge, Loire-
Nordmcrndenes Herre, og Villjam, Rolfs Son, hevnede Opstanden ved et
odelcrggende Tog, der nodte Alan til at flygte tilbage til England til Kong
Wdhelstan, med jaa mange af Britannerne, der paa denne Maade kunde redde
sig ’). Den anden Herre over Bretagne, Brrengar, underkastede sig Vill
jam, der altsaa nu foruden Nordmandie beherskede Bretagne og en Dccl af
Loire-Egnen, og kort Tid derefter (9ZI) forlenedes i det mindste med en Teel
deraf, da han omsider, i Mellemrigct ester Karl den enfoldiges Dsd, be
kvemmede sig til at hylde Kong Rudolf
Vi have her medderlt Alt, hvad de paalidelige Kilder berette om Rolf
og Nordmcendenes Vrhvervelse af Nordmandie. Den Dodsmaade, der i
den norske Kwnike tillcrgges ham, maa, som vi ovenfor bemerkede, grunde
sig paa en Forvexling. Om hans Charakteer kunne vi vanskeligen gjore
os nogen Forestilling, thi til de Lovtaler, som de nordmanniske Historieskri
vere i rigt Maal give ham, kunne vi ikke satte nogen Lid. I det mindste
kan det neppe have varet synderligt bevendt med hans Christendom, dertil
var han for gammel, da han lod sig dobe, og der findes endog Beretninger
om at han rfter at have antaget Christendommen lod offre hundrede christne
Fanger til sine hedenske Guder, medens han dog tillige gav hundrede Pund
Selv til de Christnes Kirker, ligesom for at gjore sig Wserne og de
Christnes Gud lige gunstige s). Gre disse Beretninger end meddeelte af
yngre og mindre paalidrlige Skribenter, stemme de dog saa vel med, hvad
vi af vore egne Sagaer erfare om Vikingerncs Svaden mellem Christendom
’) Flodoard, ved 93U, hos Pertz. V. S. 378.
2) Flodoard, ved 931, S. 380: Der staar her: LnUones, czui ,em»nBe>»nt
Nortraannis in Cornu Galliæ subditi, consurgentes adversus eos qui inter
eos morabantur Nortmannos, cæso primum duce illoium nomine Felecan, &c.
Dette har man forklaret som om gelecan var Sntecneé Anfører, men det
ligger ikke i Ordene, og Navnet kan godt toenfeé som en Forvanstning af et
eller andet norskt Navn eUer Ord, var det endog kun Ordet hlkii-.
3) Flodoard, ved 931, S. 380.
«) Flodoard, ved 933, S. 381. Af det ovenfor vaapegede synes d’et som om det
her brugte Udtryk terr» Ijrittonum in oi-» m»ritim« «il» ikke alene stal for»
staaes om Cotentin, men snarere om hele Kystlandet, iscer Cornouaille.
Onronieon og kiclinrllus liotaviensiz hos Bouquet Vlll. 232 og IX. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
