Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
682 Vikingktog.
Sagn ordnedes i Vers og kvcrdedes af Menestrellerne’ eller Trouvererne,
ej alene d!andt den menige Almue, men paa Herrernes Borge, hvor de vare
velkomne Gjester, og hvor det desuden var Skik, at hver den, der blev gjest
ftit modtagen, fortalte sin Vert en Historie eller kvad ham et Digt
Endog Villjam Erobreren havde sin Menestrel Taillefer med sig, da han
underkastede sig England, ligesom de norske Konger havde sine Skalder, og
endnu i Villjams Levetid var der Folkesange om hans Vedrifter. Paa
denne Maade vaktes Sandsen for den nationale Literatur ; det franske Sprog
blev ikke langer en foragtet Almuedialekt, men den fornemme Verdens Sprog,
som uddannedes og holdtcs i A3re. Ten nordiske Krigeraand og Ridder
lighed, der udmerkede Nordmandies Hovdinger, blev siden et Monster for
Frankrige og for hele det af Frankrige paavirkede Vesteuropa; og det i
Middelalderens Kultur-Udvikling saa merkelige Niddervcrsen kan med Nette
siges at have sin Oprindclse fra Nordmandie. Den magelose Foretagelses
aand, der i sin Tid havde drevet Vikingerne, som under Rolfs Anforsel erobrede
Nordmandie, fra Hjemmet, tillod heller ikke deres Efterkommere at sidde rolige
hjemme, hvor Smaafejder med Nabovasallerne ej kunde gire dem Beskjeftigelse nok.
Derfor seer man dem, som Vikingerne fordum, drage ud paa LGventyr, snart i Flokke,
snart enkeltviis. Villjam Erobreren udrustede en heel Herr og Flaade, og
underkastede sig England. Thankred af Hautevilles Ssnner droge i Folge med
andre Landsmcrnd til Italien, og grundede det nordmanniste Nige i Neapel
og Sicilien, ja stiftede. endog et Herredsmme i det fjerne Syrien, i Antio
chia. Og hvor disse Nordmccndenes Efterkommcre, eller som vi nu til
Adskillelse fra deres Forfcedre ville kalde dem, Nordmannerne, traadte frein,
bleve de altid sig selv lige og lagde allid, saavel i sine Dyder, som sine Ly
der, deres norske Herkomst for Tagm. Saaledes som vi af Sagaerne lcrre
vore Forfedre at kjende, og som vi endnu kjende vore af fremmedartet For
finelse mindst paavirkede Landsmamd, saaledes viste ogsaa Nordmannerne
sig; tappre, mm forsigtige, indesluttede i sig selv, beregnende og stundom li
stige, energiske hvor det gjelder, men sorglose naar de tro sig sikkre ; crdel-
. modige og trofask i Venskab. Ogsaa i det gjenkjender man Nord
boerne; Villjam Erobreren og Nobert Viskard beskrives omtrent som Sa
gaerne beskrive deres Helte Hvor som helst nordmanniste Niger oprettedes,
1) Det heder saaledcs i Fabliau du sacristain de Cluny:
Ilsg^e est en Normandie
Que qui herbergiez est quil die
Fable ou chanson die a I’hoste. Dcpplng, S. 448.
2) Merkelig er iscer Anna Komnenas Beskrivelse af Robert Viskard: Robert
var en Mand af ovcrvattes Hcrffefyge og TErgjerrighed, han var fra Nord-
mandie, og var opvoxct og oplcrrt i alstags Ondstab. . . . Robert var Nord-
manner af Fsdsel, af übersmt Herkomst, begjoerlig efter Herredomme, foreta-
Meslysten, personlig tapper, gridst efter at tilvende sig fornemme Mcrnds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
