Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
683
Nordmannijk Nationalitet.
>
finde vi strdse de nordmanniske, oprindrlig norske Lens-Institutwner, som
Rolf allerede hjennnc i Norge havde seet indforte. og som ved deres Sim
pelhrd og lette Overskuelighed tjente til at sammenholde Monarchierne og
derhos kunde lempe sig ester alle Tidsaldres Krav, medens det Feudalvcr
sen, som herskede i det ovrige Europa, kun ledede til Anarchi og Adsplit
telse, og aldeles maatte gaa til Grunde, forend Statsforfatninger, stemmende
med de nyere Tiders Fordringer, kunde oftstaa. Vel maa derfor Oprettel
sen af det nordmanniske Rige i Frankrige med fuld Foje kaldes enverdens
historisk Begivrnhed af en Folgerigdom som faa, og vel maa Norge verre
stolt af at have frembragt de dygtige Mcrnd, der trods saa mange Vanske
ligheder formaaede at udrette saa stort et Verk.
33. Fortsatte Tog til England.
Vi have i det Foregaaende seet, hvorledes de Wikingeskarer, der under
Sigtrygg, Godfred, Haastein og Rolf herjede Frankrige, ogsaa undertiden
gjorde nogle Udflugter over til England, og vi kunne allerede hrraf slutte,
at der maa have hersket et Venskab og Forbund mellem dem og de nu i
Nord-Gngland fast bosatte Nordboer, om vi end ikke udtnMligt havde hast
de nordmanniske Sagnfortcrlleres Vidnesbyrd om det fortrolige Venskab,
Nigdom og Formue, urokkelig i at strcrbe derefter, og paa ingen Maade at
drage tilbage fra det Maal, han engang havde foresat sig. I Legemestorrelse
overgir han endog de hsjeste, hans Hudfarve var rsdlig, hans Håar gule, han
var bredstuldret, hans L^ne kunde nersten siges at gnistre, hvor det gjaldt at
udstrcrkke Legemet, gjorde han dette med Lethed, og hvor han maatte drage
det sammen, skede dette ogsaa paa en net Maade. Saaledes beskaffen var han
fra Top til Taa, efter som jeg har hort mang? sige. Homer forteller at
Achilleus havde saa sterk Stemme, at man, naar han talte, troede at hore en
heel Mcengde Mennesker; men Robert kunde, som man forteller, ved sit Naab
jage mange Tusinde paa Flugten. Saaledes beffaffen med Hensyn til Lykke,
Naturgaver og Aand, kunde han, som rimeligt var, ej sinde sig i Trældom,
og ikke taale at lyde Nogen. Gaalede-s ere de store Sjcele befkafne, om end
under ringere ydre Vilkaar". Gaufred Malatcrra, der omtrent ved IltX) be:
skrev Nordmannernes Bedrifter i Italien, og ncrvner som Nolfs (Rholo’s)
Fedreland Danmark eller Norge (liac-ia vel ?fnlv^» I. 1), beskriver Folket
saaledes: det er listigt, hevngjerrigr, venter altid Fordeel andensteds, bryder sig
lidet om sit Foedreland, er gridsk efter Gods og Herredsmme, forstiller sig,
naar det stal verre, holder Middelvejen mellem Gjerrighed og Gavmildhed.
Dets Hsvdmger glccde sig ved et godt Ry, og ere saare gavmilde, Folket for-
staar at smigre, lagger sig iscrr efter Veltalenhet», saa at man endog treffer
Drenge der ere Talere; det maa holdes i Age under Netfcrrdighedens Aag, el-
lers bliver det tejlelsst; det kan taale Nrbejde, Hunger, Kulde, hvor det ve-
heves. Det ynder lagt med Hunde og Hege, og er kjcrrt i Heste og alle
Slags Krigs-Redstaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
