Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686 Vikingetog.
Form, men saaledes som han selv troede det nyttigst. Med ni af disse
Skibe lod Kongen sine Mcrnd drage ud mod sex af Vikingernes, der vare
komne til Oen Wighf. De skulde soge at sperre dem Tilbagevejen, og det
lykkedes dem og at tåge to af Skibene, medens tre andre formedelst Ebben
vare komne paa Grund. Omkring disse Skibe udspandt der sig en ny
haardnakket Fegtning, der endte med Vikingernes Nederlag; de mistede 120
Mcend, Alfreds Folk kun 62. Det lykkedes vel hine ved den indtrcrdende
Flodlid at faa deres Skibe ud, men i en saa daarlig Forfatning at de ej
kunde ro dem forbi Kysten af Sussrx, hvor to strandede, og Mandskabet
fangedes; de fsrtes til Kongen i Winchester, og bleve hcrngte. Kun eet
Skib undkom til Ostangel. Vlandt de paa engelsk Side faldne Mcrnd
ncrvnes flere Friser, hvoraf man kan se, at Alfred har maattet skaffe sig
Ssfolk fra Frisland til at beinande sin nye Flaade. Da det hos en For
fatter heder at Soroveren Sigfred fra Norlhumberland paa denne Tid her
jede Kysterne to Gange und^r eet Tog, men derpaa vmdte tilbage igjen,
maa man slutte at hine Vikingers eller Askmcrnds Hovding hed Sigfrrd,
og at han var en Frcrnde af Kong Gudrod. Efter denne Krig synes det
som om England havde No i nogle Aar, saa lange som Alfred levede.
Hvor farlig og ødeleggende Krigen havde vceret, sees af en samtidig Anna
lists Udbrud: «Takket vcere Gud, at Vikingehcrren ikke i Bund og Grund
havde sdelagt det angliske Folk^)".
Eftcr Alfreds Dsd (28de Oktober 901) blev hans Son Edward,
Sejrherren ved Fearnham, Konge. Hans Frcrnde Mdhelwald gjorde Op
rsr imod ham, og bemcegtigede sig nogle Kongsgaarde, men da Kongen
ncermede sig med en Herr, tog han Flugten og begav sig til Northumber
land, hvis Indbyggere toge ham til Konge, hvilket vel er saaledes at for
ståa, at de hyldede ham som Englands Overkonge. Der tales strar es
ter om et Ssslag mrllem Kantvarerne og de Danske ved Holm; senere kom
Mdhelwald med en Flaade til Essex, og lod sig hylde af Indbyggerne, li
gesom han og fik Nordboerne i Ostangel til at bryde Freden og herje hele
Myrkne-Landet. De tramgte frem lige til Cricklade i Berkshire, gik over
Temsen, toge alt hvad de kunde faa, og vendte derpaa tilbage; men Ed
ward fulgte efter dem, saa snart han havde faaet samlet sin Herr, og her
jede hele deres Land mellem Digerne og Ouse, lige til de saakaldte Fens".
Her gav han Befaling til at vende om, men Kantvarerne vilde ikke adlyde,
uagtet han sendte syv Bud for at bevcrge dem dertil. Heraf benyttede
Fienden sig til at angribe dem, og det kom til et blodigt Slag, i hvilket
vistnok Tanerne sejrede, men mistede flere Folk. Vlandt de Faldne paa de
res Side var baade den sstangliske Konge Erik, og Ovroreren Mdhelwald,
!) clxnn. Bnx. p. 369) 370, 371.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
