Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
692 Vikingetog.
Jarl, srjrede forst over de tre Hobe og drcrvte mange af dem, hvoriblandl
Ottar, men da brod Ragnvald frem af sit Baghold, angreb Skottcrn»
og overvandt dem aldeles, dog faldt hverken Kongen eller Jarlen
Tette Slag maa have sundet Sted strax efter hiint i de engelske Annalel
omtalte Tog, som Ottar og Roald foretoge fra Lidtvikkernes Egn til Severn o^
Nordwales. Disse landede, heder det, ved Severns Munding, herjede Nord
wales, og tog ved Irkingfeld Biskop Camrleac af Llandaff til Fange —
Kong Edvard loskjsbte ham siden for 40 Pund — ; de vilde her gaa ,
’ Land og herje videre, men Mcendene fra Hereford og Gloucester dreve dm
tilbage, fceldte Roald og en Broder af Ottar, og indesluttede dem saaledes.
at de for at flippe derfra vare nodte til at stille Gisler paa at de ikke of
tere skulde hjemssge Kong Edvards Land. Imidlertid havde Edvard selr
sendt Folk til Egnen, for at hindre dem fra at gjentage deres Angreb; d«
ajorde, trods det Loste, de nylig havde aflagt, et Par uheldige Forssg der
paa, og tyede endelig til en O (Flatholm i Bristolkanalen), hvor de hold>
sig indtil der opstod Hungersnsd, hvorved endog flere tilsatte Livet; derfra
droge de til Sydwales, og omsider over til Irland. Det er ikke usandsyn
ligt, at de ved Tilbagekomsten til Irland have underststtet Sigtrygg i Dub
lin, der nu havde en alvorlig Kamp at beståa med Kong Niall. Endnu i
samme Aar (918) omtales et Slag mellem Sigtrygg og Niall, og i de,
ftlgende Aar (Onsdag den 15de September 919) endnu et, i hvilket Niat
og mange andre Smaakonger faldt. Aaret efter blev Sigtrygg fordrrver
fra Dublin, og i det selgende Aar dode Ragnvald, men Godfred, Ivare
Ssnnesen, rimeligviis den samme, som havde vceret med i Skotland, bemirg
tigede sig Herredsmmet i Dublin, og holdt sig, skjent stundom med megei
Moje, og under bestandig Kamp, i tretten Aar, til sin Ded 2).
’) Ult. p. 252. 4 Hl»F,Btr. p. 430. Det er kun de sidste, som om
tale Ottars Fald i Skotland. Men det fremgaar heraf, hvad man ellers ikk«
saa let kunde vide, at Toget til Skotland er fulgt efter det til Wales, og a,
Vikingerne altsag maa have bersrt Irland, forend de droge til Skotland. Dett,
gjor det end sandsynligere, at Toget i Skotland ej har gjeldt Dunbline pac
Vstsidcn af Skotland, men derimod et eller andet Sted paa Vestkanten, oc
at Simeon af Durhams vunbline virkelig er Dublin.
>) z,nn. V!t. p. 253—261. Innisfallens-Annalerne henfsre, ved en stor Misviis-
ning, Slaget mellem Sigtrygg og Niall til 905, og Godfreds Erhvervelse
af Dublin til 907 (O’Connor 11. p. 35, 35); dette har Moore i sin irske
Historie (11. p. 68) urigtigt fulgt, med Tilsidesettelse af de paalidelige ulsterste
Annaler. De irste Annalers Beretning om Slaget mellem Sigtrygg og Niall
synes ellers at have givet Anledning til den Notits, som sindes i enkelte yngre
Haandstrifter af 6nrnn. 8»x. og derfra er gaaet over i andre engelske Anna-
listers Skrifter, at Kong Sigtrygg — det siges ikke hvor han herskede, li-
gesom han heller ikke tidligere omtales — i Aaret 921 dmote sin Broder Ni el.,
Thi Niall kan neppe have varet nogen Sen af Gudrsd, hvem udtrykkeligt kun-
de tre Svnner, Sigtrygg, Olaf og Ragnvald tillegges; hans Naon er desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
