Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
700 Vikingetog.
Den i Aaret 927 afdode Sigtryggs Son Olaf var, sum vi have seel,
flyglet til Irland, hvor han synes at have gjort flere Herjetog. Her var
hans Frcrnde Godfred, der i de irske Annaler kaldes den grusomste", Konge
i Dublin; hans hele Regjeringstid hengik med Krigstog, ej alene mod de
indfodte i Landet, men ogsaa mod hans egne Landsmcrnd. Godfred dsde
i Aaret 934 ’), eftrrladende sig Sonnerne Olaf og Blakar, af hvilke den
fsrste, som allerede i hans Levetid havde fort flere Krige, fornemmelig mod
Olaf Skurfa -), Kongen i Limerick, nu var heldig nok til at fange denne,
men forlod selv nogle faa Aar efter Dublin, enten nodtvungen, eller for at
forsoge sin Lykke i England. Hans Broder Blakar fulgte ham som Konge
i Dublin. Olaf, Siglryggs Ssn, var imidlertid bleven gift med en Datter
af Constantin, Kongen i Skotland, hos hvem han rimeligviis en Tid lang
opholdt sig, og ved hvis Hjelp han ssgte at vinde Northumberland tilbage.
Constantin havde erkjendt Wdhelstan for sin Lensherre, men, som man seer,
ikke med sin gode Vilje. Thi allerede i W4
brod han sin Lensforpligtelse,
saa at Wdhelstan maatte foretage et vcrldigt Tog mod Skotland til Lands
og Vands. hvorved han nodsagede Constantin til at ydmyge sig, og stille
ham sin Son til Glsstl for sin fremtidige Lydighed. Men ikke desto mindre
ophidsrde Constantin, som det fortcelles, faa Aar derefter Olaf til at an
gribe England, og af Beretningerne om denne Krig, hvor udsmykkrde de end
ere, seer man tydeligt, at de nordiske Hovdinger i England her havde rustet
sig i Masse, for at vove en afgjorende Dyst med den engelske Konge. Fra
Irland synes Olaf at have faaet stor Hjelp, endog under Anfsrsrl afOlaf
Godfredsssn selv ’). Med 615 Skibe landede Olaf i Humberrn, og skal
i sit Fslge have haft, foruden Konstantin, i det mindste fem Konger og syv
Jarler. Ligesom Alfred fordum, sneg Olaf sig, forklcedt som Harpespiller,
lisiigt til Wdhelstans Lejr, for at udspejde den. Medens Kongen og
hans Mcrnd lyttede til Sangen under Maaltidet, lod han Ojnene lobe om,
for at underssge Alt; da han skulde gaa, fik han Sangerlen, men da han
vcemmedes ved at modtage den af Fiendehaand, grov han den ned i Jor
den. Dette bcmcrkede en af Wdhelstans Mcend, der tidligere havde kcempet
l) Ulster-Annalerne, S. 261.
2) Saaledes synes hans irfke 2tlncu>n, Sendcairech, at maatte gjengives. ’ Ann.
4 Magg. p. 457.
’) Dette viser sig, saa vel af de ulsterffe Annaler, der omtale OlafGodfredsssns
Tilbagekomst til Irland WB, som af simevn vunelm. lle Dun. cccl. (Twysden
S. 25), hvor det staar ligefrem, at det var mod Olaf Gud rs ds sen, at
Mdhelstan kampede ved Brunanburg. Dverhoved hersker der e» ejensynlig
Forvirring i Aimalerne mellem de mange samtidige Fyrster af Navnet Olaf,
og det vil neppe nogensinde blive aldeles sikkert, om det ikke var Olaf God-
fredsson, som selv var Constantins Svigerson, og alene kampede-ved Brunan-
burg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
