Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
701
Slag ved Vrunanburg.
under Olaf, og fortalte det strax til Kongen. Denne bebrejdcde ham, at
han ikke ikke havde sagt det for, medens der endnu var Tid til at gribe den
fiendtlige Konge, men han svarede, at han i sin Tid havde svoret Olaf
Troskabsed, og hvis han havde krcrnket denne, vilde heller ikke LEdhelstan
kunne have nogen Tillid til den Ed, han nys havde tilsvoret ham. Men
han raadede Kongen til at opflaa sit Telt paa et andet Sted, og trcette
Fienden ved at drage Angrebet i Langdrag. Wdhelstan gav ham Ret, og
fulgte hans Naad. Om Natten stodte Olaf paa en Biskop, der, uden at
vide om hans Ncrrhed, Aftenen iForvejen var kommen tilHceren, og havde
ladet sine Telte opflaa paa Sletten; han blev nedsablet med hele sit Folge.
Dristig ved dette Held vovede Olaf sig lcrng/r frem, og havde nar over
rumplet Kongen selv, men trods den Forvirring, som opstod, da Hceren
pludselig vcekkedes, kom den dog i Orden. Kongen anraabte sin Families
Skytshelgen St. Aldhelm om Hjelp, og begyndte modig Striden, kraftigt un
derstottet af sin unge Broder Eadmund ’). Dette var det bersmte Slag
ved Brunanburg2), som allerede ovenfor er ncevnt, og hvis Enkeltheder til
deels synes at have foresvcrvet Forfatteren af Egils Saga, hvor han be
skriver Slaget paa Vinheden. Angliske Forfattere sige, at der ikke indtil
da var udgydt saa meget Blod i England. De angelsaxiske Annaler,
der ellers fortcrllc Vegivenhederne kort og tort, indftre her et heelt Kvad,
der sjensynlig er samtidigt. I dette Kvad heder det: Kong Mdhelstan,
Krigernes Herre, Mcrndenes Vaug-Giver, og hans Broder, Wdelingen
Eadmund, tilkcrmpede sig med Sverdenes Egge livslang Mre ved Vrunan
burg. Edvards Ssnner kwvede Skjoldene, og hug Hjelmene med de ham
rede Egge; fra Barnsbeen havde de lcert at vccrge deres Land, deres Skatte
og deres Hjem i Kampen mod enhver Fiende. Rasende faldt de skotske
Skarer, Skibsfolkene faldt fejge, Marken dsnnede blodbestcenkt, lige fra So
lens Opgang om Morgen indtil dens Nedgang. Der laa mangen nordisk
Kriger, skudt over Skjoldet, truffen af Geire ; der laa Skotternes kamptrette
Flokke.’ Vestsaxerne forfulgte de onde Folk den hele Dag, og Myrterne
sparede heller ikke dem, der med Olaf over Vslgerne havde ftgt Landet
for at stride. Fem unge Konger laa, sovndyssede af Sverdet, paa Valen ;
der laa og syv af Olafs Jarler og utallige Sskcrmper og Skotter. Der
blev Nordmcendenes Fyrste forjagen til sine Skive med faa Folk, og han
reddede sig paa sine Knerrer over det morke Hav; saa maatte og den vise
Constantin ty tilbage til sit Hjem, og den graahcerdede Kriger kunde ikke
rose sig af Kampen; hans Venner og Frcender vare drcrbte, han efterlod sin
i) Villjam af Malmsbury, (der her rimeligvus benytter gamle Kvad), hos Sa-
vile, S. 49.
’) Brunanburg er rimeligviis Vrumby i Lincolnshire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
