Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
709
Haakon Adelsteensfostres Hjemkomst. Odelens Tilbagegivelse.
kke fandtes. Han var et Hoved hsjere end andre, hans Håar var guult
om Silke; han lignrde sin Fader i Skjsnhrd. Han var blidladen, dybraa
)ig, raadhuld, mindsom, glad, forstandig, vittig, raskere i Legemsfcerdighed
’nd andre, og havde en Fcrrdighed i at bruge Vaaben, som starede til hans
Styrke og Naskhed. Derfor lcrngedes alle ester at faa ham til Konge, i
Haab om derved at slippe al den Ufred og Urolighed, som nu herskede, og
-or hvilken man gav Gunnhild Skylden".
Sigurd Jarl og Haakon sammenkaldtc nu etThing i Throndhjem, hvor
il en Mcrngde Bsnder indfandt sig Her talte fsrst Jarlen Haakons
3ag, og anbefalede Bonderne at tåge ham til Konge. Derpaa talte Haakon
elv, og tilbed strar, hvis han blev Konge, at give Vsnderne deres Odel
ilbage. Allerede da han begyndte sin Tale, hviskede man til hinanden, at
?et var som om Harald Haarfagre var kommen forynget tilbage; men da
?an havde tilbudet at tilbagegive Odelen, og gjore alle Bsnder odelsbaarne,
’’ar der ikke Ende paa deres Jubel; den hele Thingalmue raabte, at de
"ilde have ham til Konge. Han blev saaledes tågen til Konge overThrond
zjem, og tog strar en Hird, for at drage gjcnnem Landet. Ved Gfterret
nngen om at Thrsnderne havde taget sig en Konge, der i alle Dele lignede
arald Haarfagre, paa det ncrr, at han vilde alle vel, og tilbod at give alle
snderne deres Odel, fik ogsaa Oplcendingerne Lyst til at folge Thronder
lrs Grempel, mange af dem rejste strax til Kong Haakon for at hylde ham,
mdre sendte Bud og Hilsener. Haakon begav sig nu selv til Oplandene
’935), hvor alle flokkede sig til ham og hvor han paa alle Ting blev tågen
il Konge, da Rygtet om hans Venlighed flsj, som det heder, lig Ild i tert
3ras lige til Landets Ende. Paa denne Maade kom han heelt til Viken,
>vor hans Broderssnner Gudrsd og Tryggve indfandt sig hos ham med
nange andre Misfonwjede, og klagede over Griks Tyranni’’). Vikver-
>) Gisle SurZssns Saga, S. 83, kalder det et tre Fylkers Thing.
°) Om Tiden, naar Haakon fik Kongenavn, og i hans fsrste Foretagender ere
Veretmngerne forskjellige. Haakon den godes Saga, (Cap. I og 2), lader
Haakon om Hosten 934 blive tågen til Konge i Throndhjem, og derpaa i Be-
gyndelsen af Vinteren drage gjennkm Oplandene til Viken, derefter drage til-
bage til Throndhjem, og saa i Begyndelsen af Vaaren (935) samle en Hcer
mod Erik. Fagrskinna, (Cap. 29) lader ham derimod tåge Kongenavn to
Vintre efter Faderens Ded, altsaa om Vaaren 935, og til denne Beretning
slutter sig ogsaa tildeels .^ssrip, naar det siger, at Haakon kaldtes til Norge
to Aar efter Faderens Dsd , de to Aars Frist er kun ved en Feiltagelse hen-
fort til hans Indkaldelse i Stedet for til hans Ophsjelse til Kongevcerdigheden.
Egils Saga, Cap. 62 siger, at Haakon blev tågen til Konge ved sin Ankomst
til Throndhjem, at baade han og Erik den paafolgende Vinter sad som Konger
i Norge, at begge om Vaaren samlede en Hcer, og at Erik da maatte siygte.
Det sandsynligste er, at Haakon ej er bleven tågen til Konge fsrend om Vaa-
ren, og at han da strar er dragen med en Hcer sydefter, uden at gjsre yin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
