Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
715
Odelen.
til at faa den forhadte Feudalforfatning afskaffet ’). Men det tjener Haa
kon til stor Hirder, at han, saa vidt man af de sparsomme Efterreminger
kan skjsnne, oprigtigt og redeligt blcv sit Lsfte tro, og paa denne Odelsfor
fatningens Grundvold byggede de Indretninger, hvorved han, saavidt ske
kunde, ssgte at give Niget Sammenhold og ordne saavel dets Forsvarsvce
sen mod ydrc Fiender, som dets indre Forhold. Han maa imidlertid ogsaa
have haft dygtige Raadgwere. som ved disse Foranstaltninger have gaaet
ham til Haande. Sagaen ncevner udtrykkeligt Sigurd Jarl og Thorleif
spake. Hvad den sidste angaar, da er det allerede forhen paapeget, hvorle
des den gamle Tradition satte hans Navn i Forbindelse saavel med begge
de Konger, hvilke Oprettelsen af to af Norges Hovedlovgivninger, Eidfiva
thingsloven og Gulathingsloven tillegges, nemlig Halfdan svarte og Haakon
Adelsteensfostrc, som med Ulfljot, der ncevnes som Islands ftrste Lovgiver;
og at det derfor altid bliver noget tvivlftmt, hvorvidt Thorleif spake
virkelig har vcrret til, og ej blot er m Sagnfigur, hvilken man plejede
at ncevne i Forbindelse med ethvert af de crldsie Lovgivningsforetagender.
Men for saa vidt man skal antage Tilværelsen af nogen historisk Thorleif
spake, da maa dette blive den, som levede undrr Haakon Adelsteensfostre, thi
om ham opgives der dog med etslags Nojagtighed andre Omstcendigheder,
der oplyse hans Levetid og Familieforhold
Men uagtet Haakon Adelsteensfostres Indrommelser havde bragt den
gamle Odelsforfatning tilbage, vare dog Gjendomsforholdene nu meget for
andrede fra hvad de forhen havde varet, og Kongens virkelige Magt blev i
sig selv ikke stort mindre end forhen. Det er ovenfor viist hvorledes
Jordegodset ester Harald Haarfagres Erobring bestod af tre Slags i i de
forrige Odelsgaarde, der endnu besaddes af de egentlige Gjere, men kun som
stiltiende Len, ikke som Odel, — Lensgodset, eller det Jordegods, hvormed
larlerne og Lendermamdene vare forlenede, og det virkelige Krongods. Af
disse trende Klasser var det egentlig kun den fsrste, der bersrtes af Stats
forandringen. Vesioderne fik nemlig sin fuldkomne Ejendomsret igjen, deres-
Adkomsttitel udlededes ikke lcrnger fra kongelig Forlening, men fra deres egen
eldgamle Odelsret, og fslgelig ophorte ogsaa saavel de Forpligtelser, hvori
’) Det er merkeligt nok, at ogsaa i Viken, hvor Haakon dog ikke egentlig regje-
rede, maa den samme Statsforandring have sundet Sted. Man kunde derved
fristes til ctt antage, at mange af disse Foranstaltninger mere skyldes en al-
mindelig Bevagelse over det hele Land, end nogen bestemt Virksomhed fra
Kungens Side, og denne Bevagelse turde snarest v«ere rettet mod Danevaldet,
se nedenfor § 40.
Han skal have varet Herda-Kaares Sen og Ulstjots Morbroder, se ovenfor S,
576, jvf. 566,
’) S. 57 l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
