- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
716

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

716 Haakon Adelsteensfostre.
de hidtil som Lensmcend havde staaet til Kungen, nemlig til at betale ham
Afgift og tjene i Krigen ester hans Opbud, som den Ret, Kongen som Over
lensherre havde til at inddrage deres Gaarde under Kronen. Lensgodset os
Krongodset derimod, hvilke tilsammen bestode af alle de Gjendomme, der enten
for Erobringen tilhorte Kongecetten, eller ved Erobringen var kommen i Kon
gens Hcrnder, og af hvilke en stor Dccl bortforlenedes til Jarler og Lendermcend,
medens det ovrige forblev Kronens umiddelbare Gjendom, rammedes ikke
ved hiin Indrsmmelse, og larlerne og Herserne vedbleve staledes lige fuldt
med Hensyn til deres Lehns- eller Veitsle-Gaarde at verre Kongens Vasal
ler. Som Grempel kunne vi anfsre Vesidderne af Gaarden Sandnes;
Thorolf Kveldulfsssn besad den endnu ved Arv som Ejendomsgaard, uden
nogen scrregen Forlening af Kongen, men dog saaledes, at denne her, som
overalt i Norge, betragtedes som Overlensherre, og ester Behag kunde ind
drage Gaarden. En saadan Inddragelse fa^dt Sted, da Thorolf var ble
ven fcrldet. Kongen erklcrrede den, som det heder, udtrykkeligt for sin Ejen
dom. Den gik derved over fra at verre Privatgaard til at blive en Teel
af Krongodset. Da Kongen siden overlod den til Eyvind Lambe, blev den
dog ikke derved Privatgaard, men en Dccl af Lensgodset, og ved at modtage
den i Len blev Gyvind Kongens Lendermand. Eyvind havde Ssnnen Finn
skjaalge, der rimeligviis tiltraadte Sandnes som Lendermand ester hans Dod.
Ved Statsforandringen under Haakon Adelsteensfostre kan Finn ikke have
faaet Odelsret over Sandnes, thi det var allerede traadt ud af Odelsgaar
denes Ncrkke; han vedblev altsaa, som forhen, at besidde Gaarden som kon
geligt Len, og at verre Kongens Lcndermand. Lendermcrndenes og larler
nes Pligter og Rettigheder bleve paa den Maade temmelig uforandrede, og
Forfatningen i Norge blev en besynderlig Blanding af Odrlsvcesen og Lens
vcesen. En anden Sag var det, at den Selvstcrndighed, de virkelige Odels
mcrnd nu atter erhvervede, ogsaa maatte bidrage til at gjore Lendermcendene,
trods Lensforholdet, mere uafhcengige af Kronen ; thi ved Siden af deres
Lens- eller Veitste-Gaarde ejede de vistnok i Regelen ogsaa Odllsgaarde,
der ej kunde beroves dem.
Odelens Tilbageerhvervelse var en saa vigtig Begivenhed i Norges
Stats- og Rets-Historie, at Haakon Adelsteensfostres Navn derved fornem
meligen er blevet foreviget. Den Lovgivningsvirksomhed, der tillcegges ham,
staar i den ncrrmeste Forbindelse dermed Vel er temmelig sandsynligt,
at det taknemmelige Folk, for hvilket hans Navn stedse stod i en klar Glands,
behagede sig i at tillcrgge ham andet og mere, end hvad han virkelig har
») Derfor heder det udtrykkeligt i Egils Saga, Cap. 62: Haakon satte de Love
i Landet, at enhver Mand flulde eje sin Odel, mcdens huns Fader derimod
havde gjort alle Mccnd i Landet til sine Tralle".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0744.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free