Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
730 Haakon Adelsteensfostre.
hvorefter Northumberland ophorte at verre Kongerike, men derimod bortfor^
lenedes som larldsmme til Osulf og hans Gfterkommere I Henrik o^
Ragnvald, hvilke her udgives for Eriks Ssn og Broder, gjenkjender man utvivl
somt Sagaens Haarek og Ragnvald ; Erik selv kaldrs ligefrem Haralds Ssn
han blev lokket langt md i Landet, ligetil Stanmor, mellem Richmond, Westmo
reland og Cumberland ’-), ved Osulfs Bestrebelser; dette Navn, Osulf elle«
Aasulf, kunde nok i Tidens Lsb forvexles med Olaf eller Aalaf, isa?r ds
det synes, som om Erik ogsaa har haft en virkelig Medbejler og Fiende i Olaj
Kvaran. Det synes altsaa umiskjendeligt at vcere Erik Blodores sidste Kamp.
som de engelske Krsniker her have beskrevet, og det maa ansees som en Fejl
tagelse, naar Sagaerne henfsre den til Kong Gadmunds Tid. Derimod er
det meget sandsynligt, at de ncrrmere Omst^ndigheder ved hans Endeligt,
som f. Ex. hans Herjetog PM Skollands, Irlands, Bretlands og Englands
Kyster, m. m. ere rigtigt beskrevne, thi Sagatraditionerne dvcrlrde gjerne ved
Enkeltheder, hvilke derimod i de engelske Annaler scrdvanligviis forbigaaes.
De engelske Kroniker afvige indbyrdes i at bestemme Tiden for Eriks
Dsd. Nogle henfsre den til 950, andre til 952, atter andre til 954
Paalideligst synes Hrnfsrelsen til 950 at vaere, da Wulfstans Underskrift ej
findes under Diplomer mellem 949 og 955, og Osulf allerede i Aaret 949
kaldes Hojgerefa i Bamvorouah i. Northumberland Men erkjendes dette,
vinder Rigtigheden af at anste de engelske Krsnikers Erik Haraldsson for Erik
Blodsre en ny Bestyrtelse i vore egne Sagarr. De ere nemlig alle enige
om at fortcelle, at Eriks Ssnner efter hans Fald droge til Danmark, og at
de nu derfra begyndte at forurolige Norge. Tercs fsrste Angreb paa Norge
henfores deels til det 15de, deels til det 17de, og drels til det 19de Aar i
Haakons Regjeringstid, altsaa til 950, 952 eller 954 -’). Det sidste Aar
i) Math. af Westminster, S. 369. Hertil sigter ogsaa Howden hos Savile S.
423, )lon. iiizt Liit. I. p. 687 not. 6.
Her lacgger Camden i sin Brilannia" Etanmor.
’) Nemlig Math. af Westminster til 950, Simeon af Durham til 952, clii-nn.
Bax. til 954.
") Se Kembles c<ic!. vipl. «vi »nssloB. 11. p. 292. I det samme Diplom kalder
Eadgar sig ogsaa Northumbrernes Overvinder og Herre.
Fagrstinna, som ikke omtaler Erikssennernes fsrste Slag med Haakon paa
Agvaldsnes, henfsrer Christendomspaabudet og Thinget paa Maren til hans
I6de Aar <951), siger at de Angreb, Gunnhildssennerne og andre Vikinger
gjorde paa hans Rige, var en Straf, fordi han havde blotet, henfsrer Tryggve
Olafsssns Udncevnelse til Konge i Viken til Haakons I7oe Aar, omtaler der-
paa hans Tog til Danmark m. m., og henfsrer Slaget paa Frceds til hans
20de Aar (95VZ). Thjodrek Munk («angebeks Bciipt. V. p. 315) lader Haakon
herste i 25 Aar, hvoraf de fsrste 19 Aar i Fred; han henforer altsaa Eriks-
ssnnernes fsrste Tog til 955 eller 956; han lader Krigen ineb dem vare i 5
Aar (95)—9°"/«l). X^i-ip regner Haakons Kongenavn fra 936, henfsrer Sla-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
