Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
735
Egil i York.
og kom beldigt forbi, men udenfor Englands Kyst blev han overfalden af
en Storm, der drev ham md i Brcrndinger ved Humbermundingen, saa at
han ikke saa sin Redning i andet end at sejle lige paa Land. Skibet
odelagdes, men Mandskab og den stsrste Dccl af Godset reddedes. Af
Folk, som de traf, fik de nu den betcrnkrlige Efterretning, at Kong Erik
«g Gunnhild herfkede over den Egn, hvor de nu befandt sig, at de
begge ikke vare langt borte, nemlig oppe i Mrk, pg at Arinbjsrn var
hos Erik og i stor Mdest. Egils Stilling var betcrnkelig. Der var
Iliden Udfigt for ham til at kunne liste sig übemerket ud over Northum
berlands Grcendstr, hvor han var kjendt af saa mange. Nsdig vil
ide han have den Skam at blive grebrn paa Flugtcn. Han tog derfor
Mod til sig. og besluttede strar at gaa lige til Dork og friste Lykken. Fuldt
bevcebnet red han afsted, med en sid Hat over Hjelmen, kom til Byen,
Opspurgte hvor Arinbjsrn boede, red derhen, og lod Arinbjsrn kalde ud til
sig, idet han sagde hvo han var. Arinbjsrn, der just sad ved Bordet, bad
ham at vente indtil Maaltidet var til Ende, gik derpaa ud til ham med
sine Huuskarle, bsd ham velkommen, og spurgte hvorfor han havde vovet
sig did. Egil fortalte ham i Korthed sit Uheld, og bad ham finde paa
Raad. Arinbjsrn spurgte nu om nogen havde kjendt ham, fsrend han kom
der i Gaarden; da Egil benegtede det, lod han sine Mcrnd vcebne sig og
gik med dem og Egil lige til Kongsgaarden, hvor han bankede paa og strar
blev indladt. Arinbjsrn gik md i Hallen med Egil og ti Mcrnd af Fsl
get; han bsd Egil omfavne Kongens Fsdder og byde ham sit Hoved’),
men lovede selv at ville tale hans Sag. Han gik ogsaa selv forst frem
for Kongen, sagde at Egil var kommen langvejsfra. alene for at faa Kon
gens Tilgivelse og Venskab, og bad Kongen derfor vise sig crdelmodig og
forsonlig, hvorved han ogsaa bedst vilde ssrge fur sin egen Hceder. Kongen
saa sig om, kjendte strar Egil, hvis Hoved ragede op over de andres, og
spurgte ham, hvorledes han kunde vcere saa dumdristig at komme til ham.
Egil, der forsmaaede at besmykke sig, gik hen, omfavnede Kongens Knee, og
sagde at han havde faret den lange og besværlige Vej for at bessge Eng
lands Konge, men at han nu uformodet var kommen til Erik. Tenne sagde,
at han for sine Misgjerninger fortjente Dsden, og Dronning Gunnhild
fordrede endog med Utaalmodighed, at han strar skulde drcrbes. Men Arinbjsrn
forestillede Kongen, at det var Nidingsdaad at drcebe nogen om Natten 2).
Kongen lod sig derved bevcrgc til at give Egil Livsfrist til den fslgenoe Morgen.
Arinbjsrn bad Kongen betccnke, om dog ikke ogsaa Egil kunde verre at undskylde
’) Det vil sige, overgive sig paa Naadc og Unaadc.
’) Det ansaaes af vore Forfcrdre altid for en Nidingsdaad at drcrbe eller lade
drcrbe nogen om Natten. Vi ville i det selgende se flere Erempler derpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
